Der er et akut behov for at få pålidelige data om forekomsten af COVID-19 eller antistoffer mod coronavirus i den generelle befolkning ("mørketallet"). Dette tal bruges til at lave modeller for hvordan epidemien vil forløbe.
Vi har i samarbejde med Statens Serum Institut forsøgt at koordinere en indsats for at få disse data fra alle aldersgrupper. Herunder er det specielt vigtigt at få data på børn og ældre, da disse data slet ikke forligger.
Det aktuelle projekt sigter mod at afklare dette mørketal blandt ældre over 70 år. Vi vil benytte eksisterende forskningsinfrasturktur for at kunne levere valide data hurtigt og sikkert hele vejen igennem epidemien.