I årtusinder har brevskrivning været et kraftfuldt instrument, hvormed mennesker har styret litterær kommunikation og fællesskaber på tværs af tid og rum. Tre brevskrivere fra den sene romersk republikanske og tidlige imperiale tid – Cicero, Paulus, Seneca – anvendte den styrende og regulerende kraft i brevskrivning i politisk og administrativt øjemed med enorm påvirkning på den senere kulturhistorie. Inden for moderne management-teori anvendes i dag teorien ”Transformational Leadership”, der tager udgangspunkt i, hvordan og hvorfor ledere er i stand til at motivere folk til at yde deres bedste og tilsidesætte egne interesser i en stræben efter et højere gode. Der skelnes mellem fire typer adfærd: a) udviklingen af en fælles vision, b) lederens ageren som rollemodel, c) visioner for intellektuel stimulering, og d) hensyntagen til og styring af individuelle behov. Inden for denne begrebsmæssige ramme vil vores projekt undersøge, hvordan Cicero, Paulus og Seneca – i deres egen tidslige kontekst og indbyrdes sammenlignet – anvendte brevskrivning som et redskab til at udøve, hvad vi i dag kalder ”transformational leadership.”
