Diabetisk retinopati (DR) er en øjensygdom, der forårsager en gradvis forringelse af den indre nethinde, hvilket fører til et ikke-genopretteligt synstab. Mere end 100 millioner diabetikere verden over af lider af DR. Desværre vedbliver sygdommen at være meget udfordrende at behandle, og de nuværende behandlingsmuligheder har kun effekt i ganske få patienter. I DR sker en nedbrydning af den såkaldte indre blod-nethinde-barriere, hvilket eksponerer nethinden for skadelige stoffer fra blodet. Den indre blod-nethinde-barriere har derfor en kritisk funktion i opretholdelsen af en sund nethinde. I dette projekt vil vi udvikle en ny type af nanomedicin, der er målrettet proteinet endothelial protein C receptor (EPCR) på overfladen af de endotelceller, der udgør den indre blod-nethinde-barriere. Nanomedicinen vil herefter frigive activated protein C (APC) til de syge endotelceller for at genoprette deres kritiske funktion. Ved at målrette nanomedicinen til EPCR igangsættes en specifik sorteringsmekanisme inde i endotelcellerne, der fordelagtig i forhold til at øge effektiviteten af APC. Der er i øjeblikket ingen behandlingsstrategier under klinisk udvikling, der kan levere medicin til beskyttelse af den indre blod-nethinde-barriere og sikre genopretning af dens funktion. Derfor vil vores projekt være et væsentligt bidrag til fremtidens behandling af DR.