Dyrearters levetid er ekstremt forskellige, idet de varierer fra få uger til flere
århundreder. Grønlandshajen kan opnå en utrolig lang levetid, mindst 270 år og muligvis op til 500 år, hvilket gør den til det længst levende hvirveldyr, som er undersøgt til dato. I den modsatte ende af tidsskalaen har den afrikanske killifish en levetid på kun 4-6 måneder. Formålet med projektet er at opnå en bedre forståelse for de genetiske mekanismer, der er basis for ekstrem lang levetid. Vi vil sekvensere grønlandshajens genom og derefter bioinformatisk sammenligne det med genomerne af andre dyrearter med enten lang eller kort levetid. Denne komparative analyse af ligheder og forskelle i gensekvenserne vil identificere en række kandidatgener i grønlandshajen, som er associerede med lang levetid.
Genom-analysen kan imidlertid ikke direkte definere kandidatgenernes biologiske funktioner, og de observerede associationer skal derfor bekræftes ved en eksperimentel test af kandidatgenerne. Til dette vil vi bruge killifish, som på grund af deres korte livscyklus er en ideel model til studier af lang levetid. Ved brug af de nyeste genteknologiske metoder vil vi målrettet manipulere de tilsvarende ortologe kandidatgener i killifish og dernæst måle i hvilket omfang dette forlænger fiskenes levetid. Langt-levende arter er bemærkelsesværdigt resistente mod kræft. Ny viden om den underliggende genetik kan derfor også være af betydning for at forstå alderdoms-relaterede sygdomme hos mennesker.
