Celler deler sig konstant og det er vigtigt at arvematerialet i form af kromosomer fordeles korrekt til de nye celler. Fejl i dette giver ophav til aneuploidi som bidrager til dannelsen af kræft og forårsager aborter. Vi har en begrænset forståelse af de mekanismer, der beskytter celler mod aneuploidi, hvilket hindrer vores muligheder for at behandle det. Dette projekt vil belyse hvordan et specifikt protein, Bub1, styrer centrale mekanismer der beskytter mod aneuploidi. Vi ved fra tidligere arbejde at Bub1 er essentiel for dette og spiller en central rolle i regulering af såkaldte fosforyleringer som styrer kromosomdeling. Præcist hvilke fosforyleringer, der er reguleret af Bub1 og hvordan dette er kontrolleret er stadig uklart. I dette projekt vil vi benytte os af en ny metode vi har udviklet til at belyse netop dette. Metoden tillader os at se på funktionen af Bub1 i celler og kombinere det med masse spektrometri og mikroskopi hvor vi følger kromosomerne under celledeling. Ved at kombinere disse teknikker same biokemiske analyser vil vi få et indblik i hvordan Bub1 styrer kromosomdeling og beskytter mod aneuploidi. På sigt kan disse resultater potentielt forbedre vores muligheder for at diagnosticere og behandle sygdomme forårsaget af aneuploidi.