Biskop Eusebios af Cæsarea skrev historie, da han i begyndelsen af 300-tallet udgav det første værk om den kristne kirke på hovedsproget græsk. Eusebios’ "Kirkehistorie" opnåede enorm succes og er i dag en af vores vigtigste kilder til oldkirken. Men hvordan så kristen historieskrivning ud før Eusebios og mens han levede? I dette projekt foretages den første omfattende undersøgelse af tidlig kristen historiografi. Formålet er at rekontekstualisere kristnes littære aktivitet i den græske kultur i det romerske imperium. Denne nye fortolkningsmodel skaber flere perspektiver på det uopdyrkede materiale: udviklingen af kristen historiografi; kristnes tætte men uudforskede forhold til tidligere og samtidige historieskrivere; og de hidtil uopdagede retoriske metoder og strategier hvormed kristne kristeliggjorde fortiden og samtidig gjorde den mere overbevisende for samtidige læsere. Dette projekt afklarer alle disse forhold ved komparative, filologiske og historiografiske analyser. Det er teoretisk funderet i bl.a. "transformation theory", som giver ny terminologi til at beskrive de kristnes revision af eksisterende skrifter fra kendte historikere som Herodot og Thukydid. Projektet bidrager med ny viden om kristen historieskrivning specifikt, antik historieskrivning generelt, og den kulturelle dialog mellem kristne og ikke-kristne i en central historisk epoke. Det har potentialet til at ændre på vores opfattelse af kristendommens intellektuelle og kulturelle rødder.
