Det tager omkring et halvt år for et menneskeligt æg at blive modnet i æggestokken og frigivet til æggelederen således at befrugtning og graviditet kan begynde. Denne proces er kompleks og under indflydelse af en række hormoner og vækstfaktorer i kroppen. Udviklingen er tillige selektiv således at kun et af 1000 ægblærer når at blive frigivet ved ægløsningen, hvorimod resten går til grunde under væksten. Vi ved nu, at mange af de ægblærer der går til grunde indeholder æg som har et fuldt udviklingspotentiale, men som mangler den rette hormonelle påvirkning. Kan de hormonelle faktorer der styrer modningen af æggene i laboratoriet (såkaldt in vitro maturation), så de kan understøtte en videre udvikling, vil det blive muligt at anvende ægblærer fra langt tidligere stadier i udviklingen, hvor de er tilstede i stort antal, og på den måde undgå at skulle stimulere infertile kvinder med overordnede kønshormoner.
Selvom æg fra husdyr let modner i laboratoriet, er det meget vanskeligt med æg fra kvinder. I vores arbejde med fertilitets bevarelse, hvor vi nedfryser æggestoksvæv forud for en cancerbehandling således at behandlingen ikke ødelægger æggene, har vi identificeret en række vigtige hormoner og vækstfaktorer, der er aktive i ægblærer i kvinder i forbindelse med modning af æg, som vi ønsker at teste på umodne menneske æg for at kunne forbedre og billiggøre behandlingen af ufrivillig barnløse par og forbedre chancerne for at kvinder med cancersygdom sidenhen kan blive gravide.
