Når den offentlige sektor skal levere sundhedsydelser til borgerne, kan den vælge mellem forskellige måder at gøre det på. I de senere år benyttes frit valg og konkurrence i stigende grad til at tilskynde sygehuse til at levere mest mulig kvalitet for de knappe ressourcer. Det er imidlertid uklart om denne større tiltro til markedsmekanismer giver gevinst, idet markedet for sundhedsydelser er væsensforskelligt fra markedet for andre varer. Den eksisterende evidens på området har anvendt en meget simplificeret måling af kvalitet næsten udelukkende fokuseret på akutte patienter der har ringe mulighed for at udøve frit valg, har helt ignoreret transaktionsomkostningerne ved at indføre frit valg og konkurrence, og har dermed ikke undersøgt om frit valg er et omkostningseffektivt styringsredskab. Endelig har litteraturen kun i begrænset omfang undersøgt om brugen af konkurrence øger eller reducerer den ulighed i sundhed som vi allerede ved er et problem i Danmark. I dette projekt bringer vi en internationalt enestående guldgrube i spil i form af de danske kliniske kvalitetsdatabaser som i øjeblikket er ganske underanvendt til at besvare sundhedsøkonomiske spørgsmål. Vi indsamler nye data om de transaktionsomkostninger der kræves for at understøtte et fritvalgsmarked. Tilsammen giver det os mulighed for at svare på om frit valg og konkurrence er et omkostningseffektivt instrument til at levere offentlige sundhedsydelser og hvordan frit valg påvirker ulighed i sundhed.
