Med dette projekt foreslår jeg en hel ny overfladebehandling af gearstål, så det store
problem man i dag har med uforudsigelig revnedannelse (white structure flaking –
WSK / white etching cracking - WEC) kan reduceres eller endda helt undgås i en
vindmølles levetid. I dag fejler gear og lejer langt tidligere end de lovede 20 år, og
reparation of WSK/WEC fejl er pt den største udgift i driften af vindmøller. Min ide er
at overfladebehandle gearstål, så det får en heterogen mikrostruktur inspireret af
naturens kompositstrukturer. Ved indsætning/cementering tilsættes ekstra kulstof
(ved diffusion) til et overfladelag af det i forvejen kulstofholdige stål, hvorved der
dannes et heterogent overfladelag med en struktur, der minder om et en krop:
Cementit som knogler, Austenit som blødt væv og Martensit som muskler. En sådan
struktur en meget modstandsdygtigt over for udmattelse og slid. Mine allerførste
forsøg viser, at den nye struktur mindst er 10 gange så modstandsdygtig for
udmattelsesfejl end det stål, der bruges i dag. En yderligere fordel ved den nye ide
er, at den let kan implementeres industrielt.
Projektet fokuserer på at optimere den nye overfladebehandling til drift forhold
svarende til en vindmølles, laboratorie testning, detaljeret karakterisering af
deformation og evt. skades initiering, hvilket sammen med state of the art finite
element beregninger skal klarlægge deformations- og skades mekanismer i den nye
heterogene struktur.