Bør samfund rette kritik mod forskere, som vælger ikke at bidrage med relevante løsninger på nationale sikkerhedsudfordringer men at forblive i deres ”elfenbenstårn”? En større og overvejende amerikansk litteratur svarer bekræftende, idet den konkluderer, at forskere rent faktisk kan tilvælge sikkerhedspolitisk relevans. Disse konklusioner afspejler imidlertid særtræk ved amerikansk historie: den amerikanske stat er historisk ung og åben mod samfundet; intellektuelle har traditionelt spillet en stor rolle i dets politiske udvikling; og statens internationale magt har budt på reelle valgmuligheder, som kræver debat og overvejelse. Vi ved, at andre staters policy-historie er anderledes tegnet af stærke og lukkede statsdannelser. Disse perspektiver på viden og statshistorie må vi bringe i yderligere dialog, samtidig med at vi undersøger, hvordan geopolitisk sårbarhed og en mere akut politisk udfordring i at overveje den nationale sikkerhedspolitiske konsekvens for samfundet påvirker disse forhold. Projektet her tager derfor fat på to små stater, Danmark og Norge, kigger på lange historiske linjer, 1978-2024, og skaber ny viden omkring de særlige vilkår, der gælder for sikkerhedspolitisk forskning og indflydelse. Projektet vil dermed kvalificere de forventninger, samfundet rimeligvis kan have til sikkerhedspolitiske forskeres rolle udenfor ”elfenbenstårnet”.
