Behandling med insulin er livsvigtigt for patienter med type 1 diabetes, men det øger samtidig risikoen for lavt blodsukker (hypoglykæmi). Alvorlige hypoglykæmiske episoder kan være forbundet med fysisk og psykisk sygdom og i værste fald død og selv mildere episoder forårsager frygt for fremtidige episoder, hvilket udgør en væsentlig udfordring i behandling af type 1 diabetes. Glukagon er et hormon som øger blodsukkeret og er kroppens mest kratfulde forsvar mod hypoglykæmi. Patienter med type 1 diabetes har en nedsat sekretion af glukagon og mangler derfor kroppens normale modregulatoriske respons under hypoglykæmi. Hvis man kunne genoprette disse patienters eget glukagonrespons under hypoglykæmi vil det været en kæmpe gevinst i deres behandling. Fornyelig blev det vist at et ny-opdaget hormon, neuronostatin, stimulerer glukagonsekretionen netop under hypoglykæmi i celle studier. Vi ønsker med de aktuelle studier at undersøge neuronostatins effekt på glukagonsekretionen i mennesker og potentiale til at mindske risikoen for hypoglykæmi hos patienter med type 1 diabetes.