Et af det sidste årti største opdagelser som har rykket videnskabens muligheder for bedre behandling er CRISPR/Cas gen editering. Denne teknologi gør det muligt at redigere i den genetiske kode inde i kroppens celler. Brugen af denne teknologi synes uendelige, men den er specielt blevet brugt til at rette genetiske fejl i blodets stamceller. Men CRISPR/Cas kan også bruges til at indsætte nye gener i en celle og derigennem opnå unikke egenskaber af den enkelte celler. Denne teknik er centralt for dette projekt, da vi vil tilføje særlige anti-cancer egenskaber til stamceller og dernæst omdanne dem til en type immunceller, der hedder plasmacytoide dendritceller. Disse immunceller har nogle naturlige egenskaber til at bekæmpe kræft, og med hjælp af CRISRP/Cas editering gør vi cellerne ekstra meget i stand til at aktivere et batteri af immunologiske responser når de ser en kræft celle i kroppen. Vi ønsker med denne form for genredigering at lave en super anti-kræft celle, som gennemsøger kroppen for kræft celler, og igangsætter et angreb når denne genkendelse sker. Dette projekt har dermed et stort potentiale til at skabe en ny og meget effektiv immunterapi mod kræft.