Dette projekt fokuserer på udvikling og test af nye materialer til at hjælpe med
kontrol af varme i bygninger. Opvarmning og nedkøling af bygninger udgør en
signifikant del af den globale energiproduktion i henholdsvis koldt og varmt klima der
resulterer i udledning af kuldioxid (CO2) og bidrager til den globale opvarmning.
Varmeoverførsel gennem vinduer udgør et væsentligt bidrag til forebyggelige tab, og
bedre løsninger til varmekontrol af solenergi vil føre til reduceret energiforbrug og
kuldioxid (CO2) udledning. Her vil nye materiale koncepter til brug i vinduesdesign
blive udforsket. Materialer vil blive designet, bygget og testet, som absorberer og kan
konvertere usynligt infrarødt sollys til varme og samtidigt tillade synligt lys at
passere igennem ved at bruge metal/dielektriske nanopartikler, og som kan reagere
dynamisk på intensiteten af sollyset. Det er forventet at disse materialer vil give nye
funktionelle muligheder til design af dobbelt- og tre-lags glasvinduer med forbedret
ydelse. Nanostrukturerede materialer med forbedret blokering af direkte sollys eller
indirekte overførsel af solenenergi og forbedret køling af vinduesoverflader er
relevante i brug til design af vinduer i varmt klima. Alternativt er materialer med
forbedret udvinding af solenergi inde i bygninger relevante i køligt klima.