Formålet med projektet er at forstå hvilken indflydelse formelle og uformelle strukturer har på realiserede interaktioner (hvem, der reelt taler med hvem), og dermed vidensskabelse i organisationer. Formelle strukturer kan ses som en slags ledelses-hypotese om hvem, der bør snakke med hvem. Men som alle ved, følges formelle strukturer ikke altid. Det har ofte vist sig at være godt, idet uformelle interaktioner ofte er dem, der sikrer, at medarbejdere får ny og vigtig viden.
Virksomheder har i årevis eksperimenteret med formelle såvel som uformelle strukturer. Den teoretiske viden, som de har kunnet støtte sig opad, har imidlertid været baseret på teori- og simuleringsmodeller, da data på realiserede interaktioner har været vanskelig at skaffe.
Ved hjælp af ny, avanceret teknologi, som gør det muligt at registrere præcise interaktionsmønstre mellem medarbejdere, vil vi indsamle data på et mikroniveau, der ikke tidligere har været muligt. Disse data kan vi bruge til at kortlægge hvordan formelle og uformelle strukturer influerer realiserede interaktioner. Derudover vil vi lave analyser af bl.a. hvorvidt medarbejdere synkroniserer psykofysiologisk, for at kortlægge, hvorvidt personlige relationer påvirke realiserede interaktioner.
Derved muliggøres skabelsen af ny teori og ny forståelse af vidensskabelse - et forhold, der har relevans for de fleste moderne virksomheder - hvad end denne vidensskabelse foregår på private arbejdspladser eller offentlige institutioner.
