Parisaftalens mål er at holde den globale opvarmning under 2 °C. Geologisk karbonlagring (GKL) er blandt de lovende måder at reducere CO2 udledning. Under GKL bliver CO2 injiceret i undergrunden og konverteret til opløst eller fast form gennem geokemiske reaktioner med vand og bjergarter. Den danske Nordsø-kalk er blandt de formationer, der vurderes som lager på grund af unikke strukturelle egenskaber, eksisterende injektionsinfrastruktur, og det potentielle økonomiske incitament forbundet med geotermi og forøget olieindvinding. CO2-forsuret vand opløser hurtigt kalk. Denne reaktion vil ændre formationens egenskaber og lede til selvorganiserede, multi-skala netværk, gennem hvilke CO2 præferentielt vil migrere. CO2'ens transport og skæbne vil være bestemt af disse nydannede strømningskanaler. Hvorledes disse præferentielle strømningsveje udvikles fra mikroskopiske strukturelle heterogenitet udgør et centralt ubesvaret spørgsmål. For at svare dette vil vi kombinere den nyest udviklede tomografiske teknik med en ny type matematisk model. Kapaciteten for billeddannelse tillader direkte observation af defektoptrapning over fem størrelsesordner - fra m til dm. Modellen vil tillade os at integrere denne information i en kvantitativt ramme og udvikle prædiktiv evne for GKL implementering. Dette projekt vil give kritisk forståelse for sikkerheden og kapaciteten under karbonlagring i dansk kontekst.
