Strålebehandling af lungekræft, nye metoder og kortlægning af bivirkninger
Patienter med lokalt avanceret ikke-småcellet lungekræft (LA-NSCLC) i behandles med kurativ strålebehandling. Trods behandling er overlevelsen hos denne gruppe patienter dårlig med kun 20% i live efter 5 år. Den dårlige overlevelse skyldes bl.a. at kræften kommer igen lokalt. Nye tiltag for at forbedre behandlingen er derfor nødvendigt. Forbedringen må dog ikke være på bekostning af øget risiko for svære bivirkninger til fx hjertet.
Med dette projekt forventes følgende 2 spørgsmål besvaret:
1. Kan man forbedre lokalkontrollen af ved at øge stråledosis til kræften uden at øge risikoen for bivirkninger?
2. Kan stråledosis til hjertet relateres til eventuel skade på hjertet, i givet fald kan man identificere særligt strålefølsomme områder i hjertet?
Disse 2 spørgsmål forventes besvaret af 2 igangværende studier, som jeg har designet og implementeret. NARLAL2, der undersøger 2 forskellige stråleregimer er implementeret nationalt og med snarlig deltagelse af norske centre. Studiet har allerede rekrutteret 100 patienter ud af 330 planlagte.
I COLA studiet undersøges hjertet før og efter strålebehandlingen for LA-NSCLC og sker i tæt samarbejde mellem kræftafdelingen og hjerteafdeling på Odense Universitetshospital.
Med aktuelle projekt vil jeg få mulighed for at dedikere mere tid til at rekruttere patienter til disse vigtige studier. Det ultimative mål at bedre prognosen for patienter med LA-NSCLC.