Skeletmuskulaturen har stor betydning for kroppens samlede kulhydrat (/glukose)-omsætning dels fordi de udgør en stor andel af kroppen og dels fordi musklernes omsætning af glukose er stor når disse udfører fysisk arbejde. Muskelceller kan enten forbrænde glukose til energi eller oplagre den som muskelsukker (/glykogen) til senere brug. Insulin er et hormon som er med til at sikre, at glukose effektivt optages og lagres i muskelcellen. I forskellige situationer virker insulin mindre eller mere godt. Er man fysisk inaktive /overvægtigt virker insulin dårligere i muskulaturen, -de er blevet insulin resistente. Omvendt, er man fysisk aktiv virker insulin bedre (mere insulinfølsomme). Vi ønsker at forstå de forhold inden i muskelcellen som afgør hvor følsom den er for insulin. Mere præcist ønsker vi at forstå, hvorfor musklerne efter blot en enkelt cykel-/løbetur udviser en markant øget følsomhed for insulin. Vi tror cellen har udviklet sensorer, som kan måle dens lagerstatus mht muskelsukker og energitilstand. Er status lav, sikrer sensorerne, at processer igangsættes, som virker til at forbedrer status – f.eks. ved at øge insulinfølsomheden. Faktisk er musklerne så effektive til at øge insulinfølsomheden efter fysisk aktivitet, at lagringen af glukose kan blive markant større end før de udførte arbejdet. Vi tror at indsigt og forståelse for regulering af musklernes insulinfølsomhed er vigtig for at kunne forbygge og behandle tilstande hvor insulin ikke virker normalt.
