Siden den neolitiske revolution har landbrug dannet grundlaget for menneskets liv. Overlevering af viden om dyrkning af jord, afgrøder og husdyr fra den ene generation af bønder til den anden var afgørende for samfundets overlevelse. Landbrugsviden har derfor i det meste af menneskehedens historie været forankret i sædvaner opbygget gennem generationer. I projektet undersøger jeg, hvordan en række Engelske naturfilosoffer, landbrugsreformatorer og landmænd fra slutningen af 1500- og i løbet af 1600-tallet brød med den sædvanebestemte landbrugsviden. Det er projektets grundhypotese, at et sammenfald mellem opkomsten af eksperimentelle metoder indenfor naturfilosofien, udviklingen af landbrugskapitalisme og bestræbelser på at forbedre landbrugsproduktionen førte til udviklingen af en eksperimentel-videnskabelig tilgang til landbrugsviden. Gennem tre casestudier og et omfattende arkivmateriale undersøger jeg, hvordan eksperimentelle filosoffer, landbrugsreformatorer og landmænd mødtes på gårde, marker og i gartnerier samt udvekslede ideer gennem omfattende korrespondance netværk. Her opfandt de nye måder at skabe viden om jord, afgrøder, gødning og landbrugsredskaber på. Jeg kalder det 'landlig videnskab'. Den landlige videnskab i det tidligt moderne England adskilte sig både fra den tidligere sædvane bestemte tilgang til landbrug, men også fra den senere egentlige landbrugsvidenskab, der opstod i løbet af 1800-tallet, og udgør derfor en særlig periode i landbrugets historie.
