Ulighed er sundhedsvæsnets største udfordring i det 21. århundrede. Indenfor hjertekarsygdom har nye terapier medført at dødeligheden er halveret indenfor de seneste 25 år – bare ikke for alle. Overlevelsen efter hjertekarsygdom er dobbelt så høj for patienter med høj uddannelse eller indkomst sammenlignet med patienter med lav uddannelse eller indkomst. Litteraturen fokuserer stort set alene på betydningen af patientkarakteristika og overraskende nok, findes der stort set ingen evidens for sundhedsvæsnets del af ansvaret. Den vil vi undersøge ved at se nærmere på forskellene i behandlingskvalitet mellem patienter. Noget tyder på ikke-begrundede forskelle i behandlingskvaliteten, idet man i de nationale kliniske kvalitetsdatabaser ser at f.eks. adgang til livsforlængende medicin eller dødelighed efter ballonudvidelse varierer betydeligt på tværs af hospitaler. Vi kombinerer data fra kliniske kvalitetsdatabaser (Dansk Hjerteregister og Dansk Hjertesvigt Database) med data fra de øvrige nationale registre for flere end 100.000 patienter. Ved kombination af metoder fra epidemiologisk og sundhedsøkonomisk tradition analyserer vi sammenhængen mellem social position (uddannelse, indkomst, bopælsgeografi), behandlingskvalitet og behandlingsresultat. Kombinationen af metoder sikrer, at vi både kan evaluere problemets omfang og pege mere direkte på hvor det går galt og dermed også hvor man fremadrettet kan sætte ind.
