Nye observationer af hvor hurtigt universet ekspanderer udfordrer vores forståelse af universet. ESA’s Planck satellit lavede i 2009-2013 de mest præcise målinger, vi har af den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling, som er et levn fra selve Big Bang. Fra de målinger, kan vi, hvis vi antager at vores model for universet er korrekt, udlede ekspansionsraten af universet i dag (kaldet Hubble konstanten). Vi kan også måle ekspansionsraten af universet i dag direkte ved hjælp af supernova observationer. Problemet er at de to metoder ikke giver det samme resultat. Deraf konkluderer vi at vores model for universet er ukorrekt. Det er det vi kalder Hubble konstant problemet med standardmodellen (Lambda-CDM modellen) for vores univers.
I dette projekt foreslår vi en simpel ny løsning til Hubble konstant problemet. Vi foreslår, at hvis der har fundet en første ordens faseovergang sted i det tidlige univers, så kan det forklare forskellen mellem de to typer af målinger. Lige før faseovergangen finder sted, så vil universet have en lille smule mere mørk energi end i dag, som så forsvinder i selve faseovergangen. Dette kan forklare forskellen på den ekspansionsrate vi udleder fra observationer af det tidlige og det sene univers. Faseovergange er dramatiske begivenheder, der også vil lede til gravitationsbølger. Vi vil også beregne spektret af gravitationsbølger i universet, som teorien forudsiger, under antagelse af at det vil kunne bruges til eksperimentelt at verificere teorien.
