CRISPR, i folkemunde 'den genetiske saks', er et effektivt værktøj til at lave præcise ændringer af DNA. CRISPR anvendes allerede i flere kliniske forsøg målrettet genetiske sygdomme og har for eksempel en central rolle i en mulig behandlingsstrategi for den alvorlige sygdom Duchennes Muskeldystrofi (DMD).
DMD forårsages af en ændring i DMD genet som koder for dannelsen af det muskelstabiliserende protein dystrofin. Uden funktionelt dystrofin nedbrydes muskelcellerne hurtigt, og over tid mister musklerne evnen til at regenerere sig selv, fordi stamcellebeholdningen udtømmes. Patienterne dør ofte i 30-års-alderen som følge af hjerte- og lungesvigt.
Med en bestemt CRISPR strategi kan man udskære det muterede stykke DNA i DMD-genet, og dermed skabe et forkortet, men funktionelt protein - også kendt som mikrodystrofin. I praksis konverterer det den alvorlige DMD sygdom til den mindre alvorlige Beckers sygdom, hvor patienterne kan leve en næsten normal tilværelse. Selvom det er en velbeskrevet behandlingsstrategi, ved man ikke med sikkerhed, hvilke faktorer der har indflydelse på effektiviteten af deletioner med CRISPR. Det er en blandt flere barrierer for kliniske trials.
I dette forskningsprojekt undersøger vi om den tredimensionelle organisation af DNA har betydning for effektiviteten af deletioner med CRISPR i DMD-genet. Målet er dels at optimere proceduren for dannelsen af mikrodystrofin og dels at få en generel indsigt i virkemåden for CRISPR.
