Mængden af genanvendt plast i højkvalitetsprodukter er stadig ekstrem lav på trods af betydelige fremskridt inden for materiale- og produktionsteknologi. Formålet med dette projekt er at tage hånd om denne langsomme udvikling af værdikæden ved at undersøge, hvad der holder virksomheder fast i en ”vent-og-se” position i stedet for at sætte sig ind på førersædet og undersøge samt udvikle genanvendelsesmuligheder inden for plast. Konkret vil vi undersøge fænomenet om defensiv beslutningstagen, som berører beslutningsadfærd, der beskytter individuelle interesser i stedet for at bidrage til overordnede organisatoriske og samfundsmæssige mål. Defensiv beslutningstagen opstår, når virksomheder ikke udnytter muligheder for genanvendt plast, da de opfatter denne muligheder som risikable for deres forretning på trods af store miljø- og samfundsmæssige fordele. Denne risikoopfattelse hviler dog på beslutningstagerens egen subjektive fortolkning af fakta og usikkerheder forbundet med genanvendelsesmulighederne, samt deres villighed til at udforske åbne spørgsmål. Gennem dette projekt vil vi udvikle politiske anbefalinger og designprincipper, som kan hjælpe virksomheder til at tage førersædet og udvikle en mere positiv opfattelse af mulighederne inden for genanvendelig plast og derved accelerere udviklingen af en stærk værdikæde inden for genanvendelig plast.