Mogens Pelt, DFF FP1, 2019 Projektet undersøger republikanismens genkomst efter Den franske Revolution. Fokus er på Den græske Revolution og den græsk-franske forbindelse. Den græske Revolution i 1821 var den første fuldbyrdede nationale revolution efter Napoleons nederlag, og det er vores hypotese, at den virkede som en katalysator for republikanismens genkomst, som kulminerede i Julirevolutionen i 1830 i Frankrig og grundlovsbaseret styre, og dermed også som katalysator for parlamentarismes og demokratis sejr ovre store dele af Europa. Vi betragter derfor ikke i perioden 1815-1830 som en blindgyde for republikanske idéer, men som en overgang, der gjorde en ny epoke mulig. Napoleons nederlag i 1815 markerede afslutningen på en epoke med omfattende politiske eksperimenter og enden på en periode, hvor ideer og poltikker fra Den franske Revolution blev afprøvet over store dele af Europa. Men det var også begyndelsen på en ny tid: Wienerkongressens konservative europæiske orden og Den hellige Alliances forsøg på skrue tiden tilbage til før Den franske Revolution. Men hvad skete der med ideerne fra Den franske Revolution? Vores projekt undersøger, hvad der skete med republikanismen – den symbolsk og indholdsmæssige stærkeste udfordring til den nye reaktionære orden. Vi ved, at den på ingen måder var død; at den gik under jorden, levede videre og spredte sig ad hemmelige netværk. Og, at den dukkede op til overfladen med Den græske Revolution.
