DPPIV-hæmmere er ny behandling for sukkersyge, der først kom på markedet i 2006, og som allerede bliver brugt i udbredt grad. Undersøgelser tyder på, at DPPIV-hæmmere er ligeså effektive til at sænke blodsukkeret som andre lægemidler til sukkersyge. DPPIV hæmmere giver ikke risiko for lavt blodsukker og giver heller vægtøgning. Der er derfor håb om at disse nye midler kunne være særligt gunstige til at modvirke den åreforkalkning som er den største fare ved sukkersyge. Men de mulige positive virkninger skal dokumenteres. Vi vil derfor udføre et studium ved brug af danske registre. Formålet med studiet er at redegøre for langtidssikkerheden ved brug af DPPIV-hæmmeren sitagliptin ved at se på forekomst af død, blodprop i hjerte og blo0dprop i hjerne i forhold til andre behandlinger af sukkersyge. Undersøgelsen vil være den første, som udenfor virksomhedernes registreringsstudier belyser effekt og sikkerhed ved en DPPIV hæmmer.