Bugspytkirtelkræft er ekstremt dødelig, både fordi den er så aggressiv og oftest først bliver opdaget efter at den har spredt sig, og fordi der mangler gode behandlingsmuligheder. En af årsagerne til bugspytkirtelkræft er skader på bugspytkirtel-cellernes DNA (DNA damage), som medvirker til kræftens hurtige udvikling. En af bugspytkirtlens naturlige funktioner er at udskille store mængder af base (bikarbonat), som skal neutralisere mavesyren. Det betyder at der i selve bugspytkirtlen bliver tilsvarende surt periodevis, efter måltider. Ny forskning har vist at mikromiljøet i kræftknuder er ekstremt surt, hvilket presser kræftcellerne til at øge deres ekspression af transportproteiner der udskiller syre. Dette gør kræftcellerne langt mere robuste og fremmer både vækst og metastasering i mange kræftformer. Man ved desuden at et surt miljø kan forværre DNA damage, men samspillet imellem denne kræftfremmende effekt af syrestress og DNA damage er aldrig blevet undersøgt. Formålet med dette projekt er at karakterisere dette samspils betydning for den tidlige udvikling af bugspytkirtelkræft. Hertil gør vi brug af avanceret 3-dimensionel cellekultur og genom-undersøgelser samt med en lang række undersøgelser af kræftens udvikling. Dette projekt vil resultere i den første beskrivelse af hvordan syre-stress og DNA damage spiller sammen i den tidlige udvikling af bygspytkirtelkræft, og om man ved at hæmme begge disse processer kan forsinke eller stoppe kræftens udvikling.
