Naturen frembringer de mest utrolige molekyler og mennesket har i årtusinder anvendt dem til behandling af sygdomme. Først i form af ekstrakter og senere ved isolation af de rene stoffer. Disse naturstoffer er i dag helt centrale i blandt andet medicinsk kræftbehandling og til behandling af infektioner. Stoffernes strukturer er blevet evolutionært forfinet over millioner af år og derfor ser man ofte at naturstoffer er ultra-specifikke i deres vekselvirkning med biologiske makromolekyler, såsom proteiner. Det er den egenskab, der giver stofferne deres medicinske "edge" og som muliggør deres brug som molekylære værktøjer til at forstå processer i cellen, idet man så at sige kan tænde og slukke for dem ved at tilsætte molekylet. Der er dog typer af naturstoffer hvis biologiske aktivitet man stort set ikke forstår og de såkaldte ionoforer er så afgjort det mest prominente eksempel. Stofferne virker ved at forstyrre balancen af ioner imellem de forskellige dele af cellen og selvom dette virker til at være en tilsyneladende uspecifik aktivitet, så har forskellige ionoforer helt forskellige egenskaber: nogle er f.eks. cytotoksiske, mens andre ikke er. Projektet sigter mod at skabe helt grundlæggende indsigt i hvordan ionoforer virker i eukaryote celler og vil primært gøre brug af organisk kemiske teknikker til at konstruere særlige molekylære rapportere som f.eks. kan sladre om ionoforers specifikke lokalisation i celler samt hvordan stofferne påvirker ion-koncentrationer i cellen.
