Betændelse er et immunrespons påbegyndt af de hvide blodlegemer som et forsvar til at helbrede infektioner hvor mikroberne dræbes af et kemikalie, der også findes i Klorin (Hypochlorsyre, HOCl). Under kroniske betændelsestilstande beskadiger overproduktion af HOCl det omkringliggende væv, hvilket forårsager en række sygdomme, som eksempelvis åreforkalkning, hvor fedt aflejres i arterierne. Åreforkalkning er hovedårsagen til hjertesygdomme og en af de væsentligste dødsårsager på globalt plan. At hæmme dannelsen af HOCl ville derfor være en mulig behandlings metode til at forebygge hjerte kar sygdomme såvel som andre inflammatoriske sygdomme. I dette projekt vil vi undersøge hvorvidt selenocyanat (SeCN) kan udvikles som en ny type medicin til at forebygge de skader der opstår i forbindelse med overproduktionen af HOCl. Dette bygger på vores eksisterende viden om at SeCN omdanner HOCl til et andet kemikalie som udelukkende skader mikrober. Denne ny strategi vil minimere de skader der opstår i forbindelse med kronisk inflammation uden at påvirke de hvide blodlegemers evne til at bekæmpe infektioner. Undersøgelserne vil blive foretaget i forskellige typer celler der naturligt findes i arterievægen, som bliver beskadiget af HOCl under kroniske betændelsestilstande. Den opnåede viden vil være vigtig i forbindelse med udviklingen af nye behandlingsmetoder af åreforkalkning og forebyggelse af hjerteanfald.