Type 2 diabetes er karakteriseret ved dyslipidæmi (høj triglycerid (TG), lav HDL kolesterol og små LDL partikler), som øger risikoen for hjerte-kar sygdom. TG transporteres i blodet i lipoprotein partikler og øget koncentration af very VLDL-TG, specielt VLDL1-TG, er afgørende for udvikling af dyslipidæmi. Årsag er ukendt, men kan skyldes øget produktion og/eller nedsat fjernelse af VLDL1. VLDL-TG er komplekse partikler, som vanskeliggør tracer metodologi. Derfor har forskellige metoder har været anvendt, og de fleste baseret på in-vivo mærkning kombineret med matematisk modellering og antagelser, som i praksis er umulige at verificere. Vi har udviklet en metode, hvor VLDL-TG fedtsyrerne mærkes radioaktivt i en plasma prøve og derefter re-infunderes i blodbanen. Metoden gør det for første gang muligt direkte at bestemme VLDL1- og VLDL2-TG fraktionernes kinetik kvantitativt ved brug af ”gold-standard” tracer teknik. Idet VLDL1 er øget ved type 2 diabetes er vores hypotese er at der er abnormiteter i VLDL1 kinetikken ved type 2 diabetes. Den videnskabelige udfordring er at bestemme basal og insulin stimuleret produktion, clearance og oxidation af VLDL1- og VLDL2-TG fedtsyrer i type 2 diabetiske og raske personer. Vi planlægger at undersøge 12 type 2 diabetiske og 12 alders og BMI matchede raske personer. Resultater vil være af stor basal- og patofysiologisk interesse samt af betydning for planlægning af interventionsstudier ift VLDL-TG mhp at opnå bedret patient behandling.