Det Taktile Internet (TI) forudses at omfatte kommunikation af følesans. Et
telerobotsystem med haptisk feedback gør brugere i stand til at involvere sig i et
fjernmiljø og udføre opgaver uden fysisk tilstedeværelse, hvorved mange rejser kan
undgås. TIs anvendelser spænder bredt, især et omfattende udvalg af industrielle
processer og ydelser kan udføres gennem telerobotsystemer, f.eks. i farlige
omgivelser. Et åbent spørgsmål i TI er kravet om 1ms end-to-end latenstid, som
begrænser den maksimale kommunikationsafstand til 150 km, selv under ideelle
forhold. En lovende tilgang til at overkomme begrænsningen fra lysets hastighed er
at skabe en lokal model som approximerer fjernmiljøet, men det er udfordrende at
virkeliggøre effektive og pålidelige modelopdateringer i realtid med det nuværende
databehandlingsparadigme.
Projekt eTouch stræber efter at realisere dette ved hjælp af edge-intelligens for
telerobotservices, som kan drage fordele fra både parametriske og ikke-parametriske
modelleringsmetoder for at maksimere modellens stabile fase og minimere
overgangsfasen og derved væsentligt forbedre systemets stabilitet og transparens.
Forskningsholdet består af eksperter i Edge Computing, telerobotteknologi og
Machine Learning, som samarbejder med forskere i verdensklasse fra TUM og TUD og
industrielle interessenter. Forskningsresultaterne forventes at være et gennembrud
for Taktile Internet, hvilket vil have omfattende direkte og indirekte indvirkning på
den grønne omstilling.