Projekter vi har finansieret

Projektet fokuserer på udviklingen af sølv-nanoklynge farvestoffer som nye markører til anvendelse indenfor fluorescensafbildning. For første gang vil vi være i stand til at benytte en rationel designstrategi baseret på informationer omkring den atomare struktur. Sølv-nanoklynge farvestoffer består af små sølv-klynger stabiliseret af DNA-strenge. Deres optiske egenskaber kan tunes ved at modificere DNA-sekvensen, som ændrer den stabiliserede sølv-nanoklynges størrelse, ladning og form. Det ultimative mål for projektet er at bringe denne nye type af stærkt lysende og bio-kompatible emittere fra laboratoriet til anvendelse i praksis af forskere over hele kloden.

Tøjvask er ansvarlig for en væsentlig del af verdens energiforbrug og miljøbelastning gennem udledning af microplast i vaskevandet. Enzymer tilsat vaskepulver har betydet et kæmpe fremskridt i at mindske miljøbelastningen, så der nu kan vaskes ved lavere temperaturer. I det foreslåede projekt vil vi studere vaskeprocessen i kemisk molekylær detalje, da der stadig spildes enzymkraft i vaskeblandingerne, som består af kemisk komplekse blandinger. Hypotesen er at nogle af enzymerne ”inaktiveres” ved at vekselvirke med nogle af de andre stoffer i vaskemidlet, enten selve sæben (surfactant) eller også fanges de af snavsen på en sådan måde, at de ikke kan udøve deres katalytiske funktion. Med avancerede computer simuleringer og overflade sensitive spektroskopiske metoder, kan vi følge hvordan enzymer vekselvirker med både surfactant partikler (miceller) og med overfladen af forskellige typer snavs (både fedt (smør, olie), protein (kød, blod) og kulhydratoverflader (kakao, marmelade, græs)) vil blive undersøgt, og heraf kan vi udlede om og hvordan de aktive vaskeenzymer eventuelt fanges i uproduktive molekylære komplekser. Sådan indsigt kan hjælpe med at designe vaskeenzymer i fremtiden med en modificeret overflade, så de ikke spildes i vaskeprocessen ved sådanne uproduktive vekselvirkninger. Dette vil betyde kortere vasketider, lavere temperaturer, og mindre mikroplast i afløbsvandet; et klart forbedret miljø-aftryk den enkelte forbruger selv kan regulere.

3D print i metal er et område i rivende udvikling. Den mest lovende proces indenfor området er den såkaldte "laser-based powder bed fusion (L-PBF)" proces, hvor metalpulver belyses med en laserstråle, hvor efter det smelter, størkner og til sidst antager fast form. Processen har dog en række udfordringer relateret til kvaliteten af de printede emner, herunder porøsiteter, indre spændinger og deformationer. Disse relaterer sig til de meget komplekse fysiske fænomener, der finder sted under processen, nemlig opsmeltning, materiale strømning, størkning, dannelse af mikrostrukturer og opbygning af indre spændinger. Et særligt forhold er også, at materialet så at sige "laves, mens der printes", så varierende procesforhold kan føre til vidt forskellige materiale egenskaber, selvom der bruges det samme pulver. Alt dette kan anlyseres v.h.a. avancerede computermodeller, der kan beskrive og derved forudsige, hvornår de forskellige fænomener optræder, og hvad det betyder for de endelige egenskaber af de printede emner. Projektets hovedsigte er at udvikle sådanne modeller - mange eksisterer allerede, men de er ikke tilstrækkeligt nøjagtige til at beskrive og forudsige alle vigtige forhold, der kontroller processen. De udviklede modeller vil blive justeret og forbedret på basis af resultater fra avancerede eksperimenter, så de endelig kan danne grundlaget for det der kaldes "digitale tvillinger" af 3D print i metal.

Organiske solceller har betydelige fordele ift. silicium-baserede ved at være lette, billige, fleksible og fri for tungmetaller. Dette placerer organisk fotovoltaics (OPV) som en attraktiv teknologi i de kommende år. Der er dog den uheldige ulempe ved OPV, at de organiske forbindelser, som udgør komponenterne, kun udviser begrænset fotostabilitet. En forlængelse af disse organiske forbindelsers levetid er en af de store udfordringer, som skal løses, hvis OPV skal blive konkurrencedygtigt. Målet med dette projekt at udvikle mere stabile organiske solceller ved 1) at reducere de oganiske komponenters evne til at producere og reagere med "singlet-oxygen" og ved 2) at minimere initiering og effekten af radikal-baserede kædereaktioner / oxidationsprocesser. Vi vil have særligt fokus på én type af organiske molekyler, såkaldte bor-subphthalocyaniner. Ved passende funktionalisering af disse molekyler håber vi at kunne kontrollere deres lyshøstende og redox-aktive egenskaber samt deres evne til at danne singlet oxygen. Ved en systematisk tilgang håber vi at kunne opstille vigtige struktur-egenskabsrelationer, der kan udvides til andre typer af organiske molekyler. Projektet kombinerer teoretisk modellering, organisk syntese, singlet-oxygen studier og fabrikation og test af solceller baseret på de nye organiske forbindelser, som udvikles i projektet.

Pårørende til kritisk syge patienter med COVID-19, der bliver indlagt på et intensivafsnit, er tvunget til at håndtere overvældende usikkerhed og konfrontere den grundlæggende eksistentielle frygt for døden. At være pårørende til en patient på en intensiv afdeling er i forvejen forbundet med posttraumatisk stress og, hos dem hvor patienten dør under indlæggelse, en forlænget sorgreaktion. Corona -pandemien er særlig ved at den afskærer de pårørende fra at bruge deres sociale støttenetværk som sædvanligt. Dét til trods, er der lige nu ikke nogen systematisk psykosocial støtte til pårørende på COVID-19 intermediære- og intensivafsnit. I dette projekt vil vi udvikle og pilot-teste en tele-leveret psykologisk intervention til 50 pårørende til patienter med COVID-19 indlagt på intensivafsnit på Rigshospitalet og Skejby Hospital. Ugentlige samtaler med særligt trænede psykologer skal støtte de pårørende i at håndtere den store følelsesmæssige belastning og mindske deres risiko for posttraumatisk stress og forlænget sorg. Interventionen sammensættes af elementer fra eksisterende psykologiske interventioner afprøvet af vores forskningsgruppe og udvikles baseret på feedback fra pårørende i pilot-projektet. Hvis pilot-projektet viser sig lovende, vil vi teste interventionens effekt i et randomiseret forsøg i pandemiens anden bølge, der forventes til efteråret.

Fællesskab og katastrofestemning. Sammenhængen mellem disse størrelser forekommer så indlysende, at den har fortættet sig til et mundheld. I disse corona-tider ser vi da også en lang række eksempler på prosocial adfærd, dvs. medmenneskelighed og omsorg. Et enkelt fænomen synes måske særligt iøjnefaldende i en dansk sammenhæng: Danmarks Radios virtuelle fællessange under ledelse af DR Pigekorets Phillip Faber i ’Morgensang’ og ’Fællessang hver for sig’, der i marts og april 2020 har samlet i omegnen af en million seere om ugen. Dette projekt vil gennem computationelle metoder og med afsæt i en bred mængde digitale data fra fx nyheds- og sociale medier vise, hvordan den danske befolkning bruger og forstår de virtuelle sangritualer. Denne viden skal hjælpe os til at forstå sådanne ritualers funktion og potentiale i en digital tidsalder – ikke mindst mens corona-krisen kradser og større sociale sammenkomster er umuliggjort i en længere periode. For under myndighedernes påbud om begrænsning af fysisk samvær opstår der behov for at finde nye måder at foretage kollektive markeringer af større begivenheder. I samarbejde med DR vil dette projekts samfundsbidrag være at bidrage til styrkelsen af den sociale sammenhængskraft i Danmark ved at hjælpe til at finde nye formater for den kollektivt-rituelle ramme om mærkedage som fx uddannelsesafslutninger i en situation, hvor traditionelle fejringer ikke vil være en mulighed.

For bedre at afbøde COVID-19 tiltagenes drastiske konsekvenser for universitetsundervisningen er det vigtigt at forstå hvordan studerende oplever det drastiske skift til online fjernundervisning, der indledtes med campuslukningerne den 13. marts 2020. Baseret på en tidlig survey blandt KUs Sundhedsvidenskabelige Fakultets 7000+ studerende, vil dette projekt indsamle longitudinal data fra danske studerende på tværs af universiteter og professionshøjskoler i løbet af april, maj og juni 2020. Denne data vil blive brugt til at afdække de studerendes oplevelser med fjernundervisning under corona-krisen, med specielt fokus på de mange indbyrdes forbundne udfordringer i relation til læring, teknologi og mental velvære, som vi er nødt til at forstå for at kunne tilpasse og forbedre fjernundervisningen. Målet er at øge institutionernes kapacitet til at håndtere den nuværende og fremtidige lockdowns på en måde, der mindsker og afhjælper de mange studierelaterede, psykosociale og tekniske udfordringer, som studerende står overfor, når campus lukker ned.

Corona pandemien har presset velfærdsstaten til det yderste og medført nye behov for hjælp og støtte til udsatte grupper: Personlig rådgivning og information, hjælp til daglige gøremål som indkøb og transport, håndtering af ensomhed og angst, familier hvor eksisterende problemer eskalerer under isolationen, og mange andre behov som kalder på nye løsninger. For at imødegå disse negative følgevirkninger suppleres velfærdsstaten af civilsamfundet, hvor solidaritet og samfundssind har ført til en hidtil uset mobilisering. Civilsamfundet overtager her centrale velfærdsfunktioner som den forvalter anderledes end statens rettighedsbaserede velfærd. Den udvikling er afgørende at få belyst fra forskningshold for på kort sigt at kunne kvalificere indsatsen under krisen og på længere sigt at udvikle velfærden. Dette projekt undersøger den frivilligt baserede velfærds virkemåde i form af frivilligt socialt arbejde, uformel hjælp, solidaritet og samfundssind. Målet er at skabe viden, der kan bidrage til at optimere koordination mellem offentlige og civilsamfundsaktørers indsatser samt kvalificere civilsamfundsaktørernes arbejde med at afbøde coronakrisens negative konsekvenser for udsatte grupper. Til det formål kombinerer vi 1) en extensive kvantitativ og kvalitativ kortlægning af hjælpegrupper på Facebook, 2) en panel survey af et repræsentativt udsnit af den danske befolkning og 3) en online panel survey distribueret i de mere end 250 Facebook hjælpegrupper.

Forskningsprojektet belyser hvordan socialt udsatte borgere håndterer tilværelsen under nedlukningen som følge af covid-19. Mange tilbud til hjemløse og andre af de mest udsatte borgere falder under de 'kritiske funktioner', der opretholdes selv under nedlukningen, men med restriktioner i forhold til åbningstider, målgruppe, og former for social kontakt. Disse formelle tilbud udgør dog kun udgør én - omend afgørende - måde, hvorpå disse borgere klarer sig. Projektet arbejder udfra en formodning om, at de sociale netværk, der findes i fællesskaber blandt socialt udsatte, ligeledes udgør en afgørende ressource i forhold til folks evne til at opretholde tilværelsen på kanten af velfærdssystemet. Disse fællesskaber beskrives også som 'risiko-fællesskaber', der fastholder folk i misbrug eller fortsat udsathed. Det er imidlertid også her, der kan skaffes adgang til et måltid, en overnatningsmulighed, tryghed, eller tilhørsforhold i fraværet af formelle støttemuligheder. Men hvordan klares tilværelsen under nuværende tiltag rettet mod social distancering og reduceret social kontakt? På basis af etnografisk feltarbejde belyser forskningsprojektet de konsekvenser social distancering har for borgere, for hvem den sociale kontakt kan være afgørende i forhold til at klare sig.

COVID19-pandemien udfordrer samfund over hele kloden. Der er lange udsigter til at egentlige vacciner eller antiviral medicin er færdigudviklede til at stoppe pandemien. I mellemtiden viser forskningen, at vores bedste løsning er at ændre folks adfærd i dagligdagen for at hindre yderlige sygdomsspredning. Det handler om god hånd hygiejne, holde afstand til andre og aflyse sociale begivenheder med venner og familie. Spørgsmålet er, hvordan man mest effektivt overtaler mennesker til at foretage denne form for gennemgribende ændringer i deres hverdagsliv? Dette er et socialvidenskabeligt spørgsmål, der grundlæggende handler om, hvilke typer af moralske argumenter, man skal bruge for at sikre adfærdsændringer. Skal man tale til argumenter om generel nytte eller pligter som samfundsborger? I dette projekt bliver spørgsmålet undersøgt blandt danskere i en række surveyeksperimenter. Projekt indgår i stort tværnationalt forskningsprojekt, der dækker over 10 lande med forskningshold fra de fleste verdensdele og som ledes fra Yale University. Dermed giver projektet viden om effektive argumenter til ændring af borgernes adfærd under COVID19, der, ligesom sygdommen, går på tværs af landegrænser. Viden fra projektet kan hjælpe regeringer og myndigheder med at målrette og optimere effekten af adfærdskampagner rettet mod borgerne.