Projekter vi har finansieret

Blockchain based cryptocurrencies are open decentralised systems for financial transactions among users, meaning that anybody is allowed to join the system to either use of it or support its operation. There is a popular belief that these systems have strong privacy guarantees, preserving users' anonymity and keeping transaction data secret. However, most cryptocurrencies have no privacy guarantees, allowing any third party to track transactions among users. In fact, this very feature has been used by law enforcement agencies to track and shut down criminal organisations that used cryptocurrencies for financial transactions, such as in the Silkroad case. On the other hand, a few cryptocurrency protocols (such as Zerocash) provide a high level of anonymity where it is not possible to obtain any information about the amounts and users involved in transactions written on the blockchain. While such protocols solve the privacy issues in classical cryptocurrencies, they introduce regulatory problems, as they do not allow for lawful tracking of financial transactions. The aim of this project is to design cryptographic financial transaction systems that are both privacy preserving and accountable using modern cryptographic protocol techniques. Such systems should preserve users' anonymity while still allowing for law enforcement agencies to track suspected illegal transactions when given proper judicial authorisation, being compatible with current financial and legal regulations.

Naturen frembringer de mest utrolige molekyler og mennesket har i årtusinder anvendt dem til behandling af sygdomme. Først i form af ekstrakter og senere ved isolation af de rene stoffer. Disse naturstoffer er i dag helt centrale i blandt andet medicinsk kræftbehandling og til behandling af infektioner. Stoffernes strukturer er blevet evolutionært forfinet over millioner af år og derfor ser man ofte at naturstoffer er ultra-specifikke i deres vekselvirkning med biologiske makromolekyler, såsom proteiner. Det er den egenskab, der giver stofferne deres medicinske "edge" og som muliggør deres brug som molekylære værktøjer til at forstå processer i cellen, idet man så at sige kan tænde og slukke for dem ved at tilsætte molekylet. Der er dog typer af naturstoffer hvis biologiske aktivitet man stort set ikke forstår og de såkaldte ionoforer er så afgjort det mest prominente eksempel. Stofferne virker ved at forstyrre balancen af ioner imellem de forskellige dele af cellen og selvom dette virker til at være en tilsyneladende uspecifik aktivitet, så har forskellige ionoforer helt forskellige egenskaber: nogle er f.eks. cytotoksiske, mens andre ikke er. Projektet sigter mod at skabe helt grundlæggende indsigt i hvordan ionoforer virker i eukaryote celler og vil primært gøre brug af organisk kemiske teknikker til at konstruere særlige molekylære rapportere som f.eks. kan sladre om ionoforers specifikke lokalisation i celler samt hvordan stofferne påvirker ion-koncentrationer i cellen.

Bakterier i vandsøjlen er essentielle for omsætningen af næringsstoffer og kulstof, og dermed for produktiviteten i havet. Bakteriernes vækst er normalt begrænset af tilgængeligheden af f.eks. kulstof, kvælstof eller fosfat, men i et helt nyt banebrydende studie fandt vi for første gang, at Vitamin B1 (kaldt B1) eller byggestene til B1 kunne begrænse bakteriers vækst i Østersøen. Derudover indikerede genetisk undersøgelser, at dette er gældende generelt i verdenshavene. B1 er et vitamin som behøves af alle celler, men det har ikke før været anset som begrænsende for vækst af bakterier eller højere organismer i havvand. I dette studie vil vi undersøge om B1 er begrænsende for bakteriers vækst i kystnære farvande i Danmark (Roskilde fjord og Storebælt) og ved USA's østkyst. De tre lokaliteter prøvetages over et år. DNA ekstraheres fra biomasseprøver og der laves omfattende sekvensering (metagenomics) for at kortlægge gener for syntese eller optag af B1. Derudover laves forsøg der tester, hvorvidt bakteriernes produktion og enzymaktivitet begrænses af tilgængeligheden af B1. Endelig udføres der isolat-forsøg for at kortlægge, hvilken energimæssig fordel der er ved B1- optage fremfor syntese. Det samlede projekt vil kortlægge hvorvidt B1 er begrænsende for bakterievækst i kystnære farvande. Hvis det er tilfældet har tilgængeligheden af dette vitamin omfattende konsekvenser for bakterierne men også omsætningen af næringsstoffer og dermed for produktionen af højere organismer.

Hvornår indvandrede det moderne menneske til Centraleuropa? I dag er det almindeligt anerkendt, at det moderne menneske udvandrede fra Afrika og indtog Europa og Lilleasien, men præcist hvordan og hvornår debatteres livligt. I Kostenki (Rusland) har man fundet et skelet fra en 37.000 år gammel mand, som genetisk set er europæer. Det betyder, at vi nu ved, at den genetiske opsplitning mellem europæere og asiater er sket for mere end 37.000 år siden. Udover skelettet har man fra Kostenki også arkæologiske fund, der peger på, at det moderne menneske slog sig ned i Centraleurasien for mere end 41.000 år siden, men præcis hvornår vides ikke, da konventionel C-14 datering ikke er nøjagtig for så gamle prøver. I stedet for C-14 datering vil projektet anvende optisk stimuleret luminescens (OSL) til at datere de arkæologiske sedimenter fra Kostenki for at fastslå, hvornår det moderne menneske begyndte at leve her. I modsætning til C-14 datering kan OSL datere begivenheder, der ligger mere end 150.000 år tilbage i tiden. I OSL datering bestemmes hvornår et sandkorn sidst har set sollys, dvs. hvornår det blev begravet. Det er derfor muligt også at datere lag uden organisk materiale mellem forskellige arkæologiske fund og derved afgøre, om en adskillelse i tid mellem forskellige arkæologiske lag kan skyldes geologisk erosion.

Evnen til at skelne, om information er sand og relevant, er central for skabelsen af ny viden, innovation og samfundets generelle virke. Udbredelsen af fake news, nyheder der kan verificeres som falske, og misinformation, i form af bl.a. pseudo-videnskab, udgør således en grundlæggende udfordring, der kan forhindre, at folk træffer beslutninger på et informeret grundlag. Den enorme eskaleringen i tilgængelig af data og informationskilder, som it-revolutionen har medført, ligger et stort pres på de traditionelle redaktionelle kanaler, der har til hovedopgave at være grundige og kritiske, når de vurderer nye oplysninger. Dette har motiveret opråb omkring nødvendigheden af at redesigne informations-økosystemet for det 21. århundrede (Lazer et al., Science, 2018). Vores projekt vil bidrage til denne dagsorden ved at bruge økonomisk teori til at udvikle algoritmer, der kan identificere pålidelige informationskilder og beskrive, hvordan forskellige oplysninger udbredes i samfundet.

Since the end of the Cold War and with the Global War on Terrorism, armed forces have had to adapt their recruitment to the needs of peace-enforcing missions. While the human costs of these missions in terms of soldier and civilian casualties is large, very little is known about how soldiers recruited under different systems perform. Denmark has a mixed system of conscription and volunteering for military service, and this variation, together with information on soldier and unit performance while deployed, makes Denmark uniquely informative. To estimate the causal relationship between recruitment system and soldier and squad effectiveness, we use econometric methods. Although eventual deployment is voluntary, the military recruitment draft lottery identifies initial conscripts from volunteers, and the quasi-random variation of events during missions identifies effects of squad composition.

Researchers in industrial economics have devoted particular attention to the estimation of markups, i.e. the ratio of price over marginal costs. Given the fact that markups measure the deviation from perfect competition, it has important welfare implications, what makes its measurement extremely relevant for policy makers. Markup dynamics also plays an important role in neo-keynesian macroeconomic models. However, the current methodologies do not allow researchers to compute markups at very disaggregated levels. In this project, we propose to develop a novel methodology adapted to the use of rich micro data that deals with the presence of multi product firms. As such, it will go back to an old literature in production economics that suggested to exploit joint information from the primal and dual Solow residuals. These papers were not always rigorous though in their use of econometric methods and data availability was still scarce. Computing capabilities were also quite limited at the time. Our analysis will exploit the more recent econometric advancement in the estimation of production and cost functions to precisely estimate marginal costs at the firm-product level, and aggregate the micro level estimate at the macro level. As such, it will permit various analyses regarding the determinants of markups as well as an understanding of the drivers of markup dynamics and its macroeconomic implications.

Sammenlignet med andre vesteuropæiske lande har de skandinaviske veje til demokrati været mere fredsommelige og har udmøntet sig i mere demokratiske systemer med større opbakning blandt politiske eliter og den almene befolkning. Projektet undersøger, om denne exceptionelle udviklingsvej oprindeligt har noget at gøre med et større mål af lighed på landet og upartiske statsinstitutioner, som har reduceret de politiske uenigheder og skabt et grundlag for en mere konsensusorienteret politik. På den baggrund har de politiske eliter udviklet en tradition for gensidig tolerance og mådeholdenhed ift. underminering af demokratiske spilleregler, og den almene befolkning har udviklet stærke demokratiske normer, som betyder, at demokratiet i højere grad værdsættes på grund af anerkendelse af grundlæggende demokratiske procedurer end politikkens indhold og konsekvenser.

De nuværende EU-regler om asyl og grænsekontrol er ikke effektive. Det har stået klart siden mere end 1 million migranter i 2015 krydsede Unionens ydre grænser. EU's medlemsstater har derfor siden starten af 2016 forhandlet om en reform af disse regler, og forhandlingerne er nu i den afsluttende fase. Uanset udfaldet er det givet, at danske politikere i de kommende år skal træffe en række svære beslutninger om Danmarks fremtidige deltagelse i EU-samarbejdet om asyl, grænsekontrol og udsendelse af udlændinge. Dette skyldes, at Denmark – i lighed med en række andre medlemsstater – i stadig stigende grad er begyndt egenhændigt at tage initiativer for at kompensere for EU-reglernes ineffektivitet. Flere af disse initiativer er kommet til verden på et uoplyst retligt grundlag og er derfor på kant med EU-retten eller menneskeretten. Den danske grænsekontrol er et eksempel herpå. Et andet eksempel er forslaget om oprettelse af udsendelsescentre uden for EU’s grænser, som regeringerne i Danmark og Østrig er ved at udarbejde i fællesskab. Projektet har til formål at foretage en dybdegående retlige analyse af de scenarier, der er tilgængelige for Danmark i relation til EU-samarbejdet om asyl, grænsekontrol og udsendelse af udlændinge. Derved skaber projektet et informeret beslutningsgrundlag for den politiske beslutningsproces på disse områder.

Forskningsprojektet FAIM undersøger, hvordan regulering af markeder i udviklingslande påvirker landenes fattigste grupper. FAIM bruger Kenya som caseland. De kenyanske myndigheder har indført en række forskellige tiltag, som skal sikre et velfungerende marked, der kan bidrage til en høj vækst - f.eks. en konkurrencelov. Ser man på den generelle økonomiske udvikling i Kenya - målt som BNP pr indbygger - har der været en markant stigning siden år 2000. Imidlertid er BNP pr. indbygger ikke en god målestok, når vi skal afklare, hvordan markedsreguleringen har påvirket de fattigste grupper - herunder de grupper, der ikke har et overskud, som de kan sælge, og som derfor ikke er en del af Kenyas markedsøkonomi. For at afklare dette, bruger FAIM fødevaresikkerhed som målestok: hvilken indflydelse har markedsregulering på fattige gruppers adgang til mad? Det er et spørgsmål, som hidtil ikke er besvaret i den akademiske forskning. Gennem en kombination af juridisk, antropologisk og økonomisk metode følger FAIMs forskere produktion og distribution af majs og cassava; to vigtige afgrøder for den kenyanske befolkning. Undersøgelsen belyser, hvordan markedsreguleringen påvirker adgangen til mad både på landet og i by. På denne vis bidrager FAIM til vores forståelse af, hvordan markedsøkonomiske tiltag påvirker samfundets fattigste. Denne bedre forståelse vil bl.a. gøre det muligt fremover at udforme reguleringen på en måde, som bedst muligt tager højde for konsekvenserne for de fattigste.