Projektet undersøger en tendens til metafysisk systembygning omkring 1850. Tre kosmologiske værker af tre eksperimentalvidenskabelige forskere udgør genstanden for undersøgelsen, der belyser tendensen som en del af en bredere metafysisk bevægelse i Europa: naturforskeren Alexander von Humboldt (Kosmos, 1845– 1862), fysikeren Hans Christian Ørsted (Aanden i naturen, 1850) og eksperimentalpsykologen Gustav Fechner (Zend-Avesta, 1851). Uden større hensyn til egne og andres faggrænser bygges disse metafysiske systemer op i en tid, hvor spekulativ filosofi ellers har trænge kår grundet et mylder af andre, nye tendenser. Imellem udbredelsen af dagsordenssættende fænomener som positivisme, individualisme, materialisme og revolutionstrang i Europa blomstrer spekulative tanker frem fra prominente naturvidenskabsfolk, hvis eksperimentelle opdagelser tidligere nød verdens bevågenhed. Således kan vi i 2020 fejre 200-årsdagen for H. C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen. Projektet sigter mod en bedre forståelse af disse metafysiske systemers tværvidenskabelige og grænsenedbrydende projekt ved at placere dem i deres videnskabelige, filosofiske og politiske kontekst. Som et samlet fænomen kan disse store tanker ikke alene minde os om svundne europæiske tider og give os materiale til at konfrontere vores slidte begreber om menneske, spekulation, natur og system; de kan også oplyse os om værdien af fremmede inspirationskilder og samarbejde på tværs af landegrænser og fag.