Projekter vi har finansieret

Det foreslåede projekt undersøger Europa-Kommissionens eneret til at fremsætte lovforslag, som EU-medlemsstaterne og Europa-Parlamentet kun kan ændre med et stort flertal. Den eksklusive initiativret er en af Kommissionens fundamentale beføjelser, men også en beføjelse som Kommissionen anvender med varierende succes. Nogle gange vedtages dens lovforslag uden ændringer, andre gange omskriver medlemsstaterne og Europa-Parlamentet store portioner af forslagene eller afviser dem. Projektet undersøger, hvorvidt Kommissionens evne til at sætte dagsordenen er påvirket af, hvor detaljeret viden den har om de politiske præferencer i Ministerrådet og Parlamentet. Mere specifikt tester projektet, om Kommissionens forslag i mindre udstrækning er genstand for ændringer i sager, hvor den har benyttet sig af konsultationer med lobbyister, foretaget impact analyser og inddraget ekspertgrupper I forbindelse med udarbejning af lovforslag. Ved at udvikle et ny automatiseret tekstanalyseværktøj skaber projektet for første gang mulighed for at teste teorier om dagsordensættende via en ny metode i en analyse af al EU-lovgivning siden 1994. Derved vil det bringe os et værdifuldt skridt videre i debatten blandt forskere, aktivister og lovgivere om, hvorvidt den ikke-folkevalgte Kommissionens har monopollignende magt og levere vigtigt input til diskussionen om fremtidige demokratiske reformer af EU.

I de sidste halvtreds år, hvor verdenshandelen er ekspanderet, er varernes produktions- og forbrugssted blevet adskilt. Samtidig har landene desperat forsøgt at regulere produktionsforholdene for de produkter, der afsættes i eget land ved brug af standarder og tekniske forskrifter. Denne udvikling har været ivrigt diskuteret inden for WTO, hvorimod den stort set ikke er behandlet i den EU-retlige teori, ligesom retspraksis om denne type regulering er sparsom. Emnet er blevet endnu mere aktuelt efter, at man gennem de seneste 10 år i flere omgange har optaget nye medlemslande, hvorved EU er blevet mere forskelligartet. Projektets fokus vil være på at undersøge de handelsbarrierer, der opstår, når medlemslandene regulerer den produktion, der sker i andre medlemsstater med særligt fokus på de miljømæssige reguleringstiltag. Det vil blive analyseret, hvorledes denne type nationale foranstaltninger behandles, når de holdes op mod Traktatens fundamentale bestemmelser om varernes fri bevægelighed, og hvorledes denne type problemstillinger behandles i EU’s harmoniseringsproces. For at forstå de reguleringsniveauer, som projektet tager afsæt i, vil målet også være at undersøge den komplekse indbyrdes forbindelse mellem WTO, EU og national lov i det enkelte medlemsland, når det drejer sig om miljømæssig regulering. Projektets bidrag til den juridiske forskning vil være at give et sammenhængende og struktureret billede af, hvordan reguleringen af produktionsprocesser håndteres i EU i dag.

Vigtigheden af videnskabelig produktion for den økonomiske udvikling i avancerede lande er bredt anerkendt. I den sammenhæng findes der i dag megen viden om, hvilke individ-relaterede faktorer, der fører til forskelligheder i universitetsforskeres produktivitet målt ved videnskabeligt output. Imidlertid ved vi meget lidt om den sociale påvirkning, der fører til forskelligheder i forskeres produktivitet. Dette projekt vil undersøge dette aspekt. Den generelle hypotese er, at kvaliteten af det lokale forskningsmiljø via social påvirkning influerer videnskabelig produktivitet. Det forventes dog, at der er betydelig heterogenitet i effekterne for forskellige typer af videnskabsfolk. Det forventes, at lavere videnskabelig status fører til en højere grad af social påvirkning fra kvaliteten af forskningsmiljøet. Relateret er forventningen om, at påvirkningen er stærkere for yngre forskere. Det forventes også, at de forskere, der var mest forskellige fra den faglige kerne i forskningsmiljøet, da de blev en del af forskningsmiljøet, oplever størst social påvirkning. Disse hypoteser testes via et naturligt eksperiment. Eksperimentet bestod i, at forskerne ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, efter en omstrukturering, blev tilknyttet nydannede institutter, der blev dannet efter topledelsens ønsker omkring sammensætningen af fagligheder, og ikke ud fra forskernes ønsker eller ud fra deres historiske produktivitet.

Kontrakter spiller en central rolle som en del af grundlaget for udvekslingen af værdier i det moderne samfund. På grund af globaliseringen bliver kontrakter tit indgået af parter fra forskellige lande og forskellige retskulturer. For at spare tid og penge baserer parter, der er involverede i internationale aktiviteter, som regel deres kontrakter på standarder. Internationale standardkontrakter er oftest udviklet på baggrund af den angelsaksiske retskultur og common law traditionen. Men som gældende ret vælger parterne i en kontrakt generelt at bruge den nationale ret, der har den mest direkte relation til genstanden for kontrakten. Resultatet er, at der tit opstår situationer, hvor en angelsaksisk kontrakt bliver reguleret af et civilretsligt retssystem. Det nærværende projekt vil kigge nærmere på tre forskellige emner relateret til entrepriseret (myndighedskrav, ”knock for knock”-klausuler og formelle krav). For hvert emne vil der blive udvalgt en angelsaksisk standard og dansk ret som gældende ret. Der vil blive foretaget en analyse af funktionen af klausulen i den pågældende standard med henblik på at undersøge, om den ønskede funktion kan opnås under dansk ret og hvis ikke, hvis og hvordan funktionen kan opnås på anden måde. Resultaterne af analysen vil være relevant for koncipister af kontrakter såvel som dommere og voldgiftsdommere, der bliver bedt om at fortolke og anvende internationale kontrakter.

Formålet med studiet er i et populationsbaseret design at analysere forekomsten af tre respiratoriske symptomer; hoste, åndenød og blodig opspyt i befolkningen. Endvidere at analysere sammenhængen mellem symptomoplevelserne og lægesøgningsadfærd blandt personer med forskellig livsstil. Danmark har en af Europas laveste overlevelsesrater når det drejer sig om lungekræft. Forskning har vist at dette blandt andet skyldes, at befolkningen ikke går til læge med symptomer, der senere viser sig at være udløst af lungekræft. Anden forskning har desuden vist at mange faktorer har betydning for om befolkningen vælger at gå til læge eller ej, det gælder både alder, køn, sygdom og livsstil. Det er derfor væsentligt at undersøge både hvor mange, der har disse symptomer, samt hvor mange og hvem der går til læge, og hvilken rolle livsstil spiller for både forekomsten af symptomerne og lægesøgningsadfærden. Viden om dette vil kunne skabe grundlag for bedre og mere målrettet vejledning af befolkningen med hensyn lægesøgningsadfærd og symptomer på lungekræft.

Hjertekarsygdomme, herunder hjertesvigt, er en af de hyppigste dødsårsager på verdensplan. Hjertesvigt ses ofte efter en blodprop i hjertet, der forårsages af en aflukning af en kranspulsåre. Dette medfører forandringer i hjertets funktion og arkitektur, kaldet remodellering og inkluderer blandt andet dannelsen af arvæv samt fortykkelse af de overlevende hjertemuskelceller. Remodellering nedsætter hjertets pumpefunktion og kan være årsag til dødelige hjerterytmeforstyrrelser. Remodellering af hjertemuskulaturen igangsættes af frie iltmolekyler, som dannes efter genåbningen af den lukkede kranspulsåre. Paroxetin er et lægemiddel, der nyligt er vist at hæmme dannelsen af frie iltmolekyler, og derfor potentielt vil kunne hæmme remodelleringen. Vi vil undersøge denne effekt på udviklingen af hjertesvigt efter aflukning og genåbning af en kranspulsåre i hjertet, i en rottemodel. Hjertets pumpefunktion og arkitektur vil løbende blive undersøgt med ultralyds- og MR-skanninger og de molekylære processer vil blive undersøgt henholdsvis syv og 28 dage efter aflukningen af kranspulsåren, hvor påvirkningen af henholdsvis frie iltmolekyler og hjertets remodellering forventes at være tilendebragt. Slutteligt vil dyrene blive undersøgt for deres tendens til at udvikle farlige hjerterytmeforstyrrelser. Studiet vil belyse betydningen af frie iltmolekylers rolle i udviklingen af hjertesvigt efter en blodprop i hjertet og Paroxetins mulige hæmning heraf.

Dekompressionssyge (DS), også kaldet trykfaldssyge eller dykkersyge, er en akut opstående poten-tielt livstruende situation. Ved DS dannes bobler i kroppens væv, der kan blokere vitale blodkar i bl.a. hjernen, og således fungere som blodpropper! Det er derfor attraktivt at udvikle en præhospital behandling af DS. Forsøg har vist, at DS reduceres ved fysisk træning. Vores hypotese er, at dette kan sidestilles med korte perioder af iltmangel i dele af kroppen: kaldet iskæmisk konditionering. Denne teknik har vist sig at frigive beskyttende stoffer og har vist sig at have en gavnlig effekt efter blodpropper i hjertet. Vi vil afprøve denne teknik på dykkersyge grise. Selve proceduren foregår ved, at grisenes ben på-sættes en blodtryksmanchet, der så pustes op i cykler. Såfremt denne simple terapiform viser sig at have en gavnlig effekt i forhold til DS, vil den nemt kunne implementeres i klinisk regi! De hæmo-dynamiske forandringer i hjertet undersøges med/uden iskæmisk konditionering med MRI-scanning, og ultralyd benyttes til kvantitering af gasbobler i blodet, der virker som mål for DS. Dette studium er godkendt (august 2013) af Forskningsuddannelsen, Faculty of Health, Aarhus Universitet.

Familiær ophobning af besvimelsesanfald – et nationalt registerbaseret studie. Besvimelsesanfald (synkope) er et hyppigt tilstand som medfører over 10.000 indlæggelser på sygehuse i Danmark hvert år. Besvimelse er udløst af midlertidig tab af bevidsthed som regel på bagrund af blodtryksfald og deraf følgende nedsat blodtilførsel til hjernen. Generelt er besvimelsesanfald associeret med god prognose, men gentagne besvimelsesanfald reducerer livskvalitet og øger risiko for at pådrage sig skade i forbindelse med fald. Årsager til besvimelse kan være mange og nye undersøgelser har vist at besvimelse kan være første symptom på mere alvorlig sygdom i eks. hjerte- og kredsløbssystemet. Besvimelsesanfald af især reflex typen har været rapporteret at være hyppigere i bestemte familier og en arvelig komponent har været mistænkt. Dette har dog aldrig været belyst i større populationer og derfor er brug for større undersøgelser på uselekterede kohorter. I det nærværende projekt vil vi anvende nationale registre i Danmark til at undersøge om besvimelsesanfald har en arvelig komponent. Projektet kan være med til at være med til at belyse om der forefindes familiær ophobning af besvimelsesanfald og sikre bedre risikostratificering og forebyggelse af besvimelsesanfald.

G protein-koblede receptorer sidder i cellemembranen og aktiveres af signalstoffer på ydersiden af cellerne og aktiverer herefter signalveje inde i cellerne. Man har identificeret en række G protein-koblede receptorer i den menneskelige arvemasse som man endnu ikke har fundet de endogene signalstoffer til som kaldes 'forældreløse' (orphan) receptorer. En af disse orphan receptorer kaldes GPR32. Vi har for nyligt screenet et bibliotek på 1000 kemiske stoffer på denne receptor og fundet fire agonister som aktiverer receptoren med EC50 værdier på 95 - 650 nM. Disse stoffer er selektive for GPR32 i forhold til den tættest beslægtede receptor kaldt FPR2. Disse agonister er de mest GPR32 selektive stoffer der endnu er identificeret og de er derfor ideelle udgangspunkter for design af høj-potente og selektive GPR32 agonister. I indeværende projekt vil vi således syntetisere analoger af vores fire agonister og teste dem farmakologisk på GPR32 receptoren med det mål at udvikle høj-potente og selektive GPR32 agonister. Vi vil anvende disse agonister til at undersøge hvilke signalveje som GPR32 receptoren aktiverer inde i cellerne, hvilket p.t også er stort set ukendt. GPR32 er udtrykt i hvide blodlegemer og formodes at spille en fysiologisk rolle i immunsystemet. På sigt vil vores nye agonister gøre det muligt at undersøge dette og dermed afdække receptorens funktion og potentiale som mål for nye lægemidler.

Syre-base forstyrrelser indgår som komponent i bl.a. lungesygdomme og stofskiftesygdomme. For at mindske graden af forsuring, kan nyrerne udskille syre i form af ammonium. Dette studie søger at undersøge de transportprocesser, som bidrager til ammonium-udskillelsen. NBCn1 er et transportmolekyle, der formidler transport af natrium og bikarbonat ind i en række forskellige celler. Dette kan lade sig gøre, fordi natrium findes i en lavere koncentration inden i end uden for cellerne og dermed kan ”trække” bikarbonat med ind. I tilstande med for lavt pH i kroppen øges mængden af NBCn1 i de dele af nyren, som bidrager til transport af ammonium. Det er imidlertid ukendt, hvorvidt denne opregulering af NBCn1 er vigtig for transporten og udskillelsen af ammonium. Vores forsøg vil søge at afklare betydningen af NBCn1 for regulering af intracellulært pH og for transport af ammonium i nyrens rørsystem. Dette vil vi gøre baseret på nyrer fra almindelige mus og mus, der mangler genet for NBCn1. Vores forskning vil bidrage med vigtig viden om, hvordan nyren håndterer tilstande, hvor kroppens syre-base balance er forstyrret.