Projekter vi har finansieret

Racisme har været tema for heftige debatter i den danske offentlighed i de seneste år. Projektet Colorblind? retter blikket mod samtidskunsten i et forsøg på at udvikle et nyt teoretisk rammeværk for at analysere hvordan forestillinger om race præger forståelsen af forskel og lighed, inklusion og eksklusion i vor globaliserede tidsalder. Via en række nærlæsninger af kunstværk og performance udforsker projektet, hvordan samtidskunsten bearbejder racismen og dens effekter, heriblandt de stereotyper og hierarkier, som kategoriseringsmekanismerne skaber. Med udgangspunkt i værker af bl.a. Elmgreen & Dragset, Lilibeth Cuenca Rasmussen og Jane Jin Kaisen argumenterer projektet for betydningen af at udfordre den “farveblinde” ideologi, der præger dansk kulturdebat. I et ønske om ikke at tildele kategorien race nogen betydning forsøger mange at undlade at “se” hudfarve og i stedet tale om kultur og etnicitet, når de skal beskrive forskelle mellem mennesker. Denne “farveblinde” manøvre er længe blevet forstået som et led i en anti-racistisk strategi. Projektet argumenterer for, at en sådan farveblind ideologi – de gode intentioner til trods – har gjort det svært at forstå farve og race som betydningsskabende og forskelssættende mekanismer i samfundet. Colorblind? ønsker at respondere på det mangelfulde ordforråd omkring racialisering i en dansk kontekst ved at undersøge kunsten og repræsentationens betydning i krydsfeltet mellem race, køn, seksualitet og klasse i samtidens visuelle kultur.

Middelalderen så begyndelsen på den moderne, europæiske økonomi, hvor dybe forandringer indenfor produktion og handel førte til dannelsen af det første, europæiske forbrugersamfund. Byerne var centrale i denne proces som kommercielle centrer i et komplekst system af markeder og de økonomiske aktiviteter koncentreredes omkring disse centrer. Grundet kommercialiseringen af middelalderens økonomi stod handelsmændene overfor nye udfordringer indenfor fjernhandelen, hvilket nødvendiggjorde innovative strategier, der kunne sikre en omkostningseffektiv handel. Projektet vil belyse de institutionelle udviklinger, der fulgte de økonomiske forandringer op gennem middelalderen. Centralt i projektet står problemerne omkring sikringen af en pålidelig produktkvalitet. Det nordlige handelsnetværk, fra Rusland til Nederlandene og fra Skandinavien til Frankfurt, og dets markeder danner grundlaget for undersøgelsen af, hvorledes især byernes institutioner sikrede produkternes kvalitet og således fremmede samhandlen. Effektiviteten af disse institutioner med henblik på kvalitetssikring var således tæt forbundet med forandringen fra lokale til fælles kommercielle institutioner, der integrerede økonomien over et større geografisk område. Ved at kombinere det brede geografiske og temporale perspektiv med et fokus på de økonomiske centrer og udvalgte varegrupper vil projektet bidrage med et nyt perspektiv på effektiviteten af de økonomiske strukturer i det præ-industrielle Europa.

Dette projekt undersøger, hvordan salafi muslimer i Ægypten forsøger at rense og beskytte sig mod tvivl, misundelse, hykleri og fortvivlelse – lidelser der ofte beskrives som “hjertets sygdomme”. Baseret på produktionen af en etnografisk film i samarbejde med salafi muslimer fra bydelen Kafrat al-Gabal nær pyramiderne i Giza, forsøger projektet at indfange "smittens øjeblik" i et særdeles ustabilt politisk klima, hvori epidemier af sådanne hjertesygdomme efter sigende breder sig. Da smitsomme faktorer bl.a. inkluderer vestlige turister, penge, TV, musik og mode forventes projektet at give nye indsigter i, hvordan ægyptiske salafi muslimer opfatter og reagerer i forhold til Vesten. Teoretisk er formålet med studiet at bidrage med alternative etnografisk funderede perspektiver på spredningen af hvad der i “vestlige” medicinske termer ofte beskrives som “ikke-kommunikerbare sygdomme”.

Tegneserieforskningen er i vækst i disse år, og der er en stigende interesse generelt for, hvordan forskellige medier kan forme vores forståelse for den verden, vi lever i. Projektet undersøger den måde, tegneserier påvirker vores opfattelse af sted og hvordan mediet formelt udtrykker en samtidighed og en fornemmelse for sted, der afspejler den stedsoplevelse, vores samtid byder os. Analysematerialet er nordiske samtidstegneserier, der befinder sig i feltet mellem det globale og det lokale, og i deres beskrivelse af denne position reflekterer, hvordan mennesker lever i, tænker om og forestiller sig Norden og de nordiske landes forhold til resten af verden. Projektet analyserer, hvordan tegneserien som form forhandler binære forhold som tekst/billede, rum/sted, lokal/global, virkelighed/fantasi for fortolke samtidens Norden. Projektets teoretiske konstruktion er funderet i en kombination af tre begrebslige felter: 1) narratologiske begreber om rum, der privilligerer rumlighed over tidslighed 2) humangeografiske begreber om rum og sted, der arbejder med et processuelt stedsbegreb 3) tegneserieteori med et strukturelt fokus, der lægger vægt på mediets rumlige forcer. Sted bliver den prisme, hvorigennem de nordiske samtidstegneserier bliver betragtet og samtidigt et greb til at forstå, hvordan tegneserierne diskuterer spørgsmål om identitet, erindring og omgivelser gennem deres brug af stil, struktur og fortælling.

Afstanden mellem kunst og videnskab er ikke konstant, men svinger gennem kunst- og videnskabshistorien. I øjeblikket nærmer de sig hinanden på en række områder, herunder det uddannelsesmæssige område, hvor de kunstneriske uddannelser forventes at bedrive Kunstnerisk Udviklingsvirksomhed (KUV). KUV er ikke forskning i traditionel forstand, men undersøgelser og eksperimenter, som foretages i og gennem kunsten. Indførelsen af lovkrav om KUV kan på den ene side ses som et udtryk for en akademisering af det kunstneriske område og på den anden side ses som en anerkendelse af, at viden er andet og mere end det, man opnår gennem traditionel videnskabelig vidensproduktion. "Kunstnerisk udviklingsvirksomhed" udfordrer på denne måde vores forestillinger om såvel kunst som videnskab. Projektet Kunstens poetik – om kunstnerisk udviklingsvirksomhed fokuserer på det krav om refleksion, der udgør en væsentlig del af definitionen af KUV. Et krav, der umiddelbart synes overtaget fra en videnskabelig tradition med dens krav til forskningen om transparens og kontrollerbarhed. Men i Kunstens poetik inddrages kunstens egen tradition for refleksion, således at der frem for en overførsel af et begreb fra et område til et andet (fra forskning til kunst) bliver tale om et sammenligning og diskussion af de to områders særegne traditioner for refleksion. Målet er et nuanceret refleksionsbegreb, der kan matche ambitionen om KUV som en selvstændig form for vidensproduktion inden for kunstens egne rammer.

Klædedragten er sammen med kropsudsmykning som frisurer, smykker og tatoveringer væsentlig for forståelsen af, hvordan mennesker forhandler, stabiliserer og transformerer social identitet. Sådanne sociale identiteter er særligt vigtige i komplekse koloniale kulturmøder, hvor befolkningsgrupper mødes og nye etniske, erhvervsmæssige og identiteter opstår. Projektets formål er at undersøge, hvordan ”fremmede” dragt- og smykkeelementer blev brugt og opfattet af de forskellige parter i Grønlands tidlige kolonitid 1700-1900. Fra Grønland kendes et unikt arkæologisk, etnografisk og historisk kildemateriale, som skal belyse, hvorledes ”fremmede” tekstiler, skind og smykker blev brugt både funktionelt og som markør for social identitet af grønlændere og danske kolonister; herunder individets position og gruppetilhørsforhold. I projektet sammenlignes dragtens sociale rolle i fire grønlandske og to canadiske regioner, hvor kulturmødernes længde og karakter er meget forskellige. Hermed sættes en af det danske og grønlandske nationalmuseums centrale samlinger ind i en social og kulturel sammenhæng og kan bidrage afgørende til international udforskning af dragtens rolle i koloniale samfund. I projektet samarbejdes med Nationalmuseets projekt Skinddragter i Nord og grundforskningscenteret Center for Textile Research og det europæiske HERA-projekt: Fashioning the Early Modern. Creativity and innovation in Europe 1500-1800.

Projektet er et tværfagligt - etnografisk, teologisk og religionssociologisk - studie af den nye religiøse pluralisme i Latinamerika og dennes betydning for det største trossamfund, den katolske kirke. Den religiøse pluralisme er kendetegnet ved væksten i pinsekirker, i afro-caribiske og indianske religioner, samt i individualiseret og kirkeløs kristendom. Det har brudt den katolske kirkes hegemoniske status. Internt i den katolske kirke udfordrer den største kirkelige vækkelsesbevægelse, den Katolske Karismatiske Fornyelse (CCR) med op mod 100 mio. deltagere, præsternes og biskoppernes traditionelle autoritet. Fælles for både de katolske og de ikke-katolske transformationer er, at de foregår ""nedefra"". Med baggrund i et case studie af Guatemala og under anvendelse af den franske sociolog P. Bourdieus begreb om det religiøse felt, søger projektet at opnå en ny forståelse af det gensidige forhold mellem de forskellige aktører indenfor det religiøse felt i Latinamerika og særligt indenfor den katolske kirke. På et teoretisk plan vil studiet bidrage til med nyfortolkning af lægfolket, der nedbryder Bourdieus distinktion mellem religiøse producenter og konsumenter. Endelig vil projektet i samspillet mellem etnografisk data, religionssociologisk teori og den klassiske teologiske tradition søge at formulere en mere praksisorienteret ekklesiologi (lære om kirken), der bedre end de eksisterende undgår idealiseringer og teologisk kan inkorporere interne kirkelige modsætninger.