Projekter vi har finansieret

Hvad foregår der egentlig i en retssal? De færreste som ikke er direkte involveret i det juridiske apparat, har formentlig oplevet en dansk kriminalretssag indefra. Dette projekt forsøger at gøre danske kriminalretssager tilgængelige for andre end jurister og politifolk ved at undersøge og beskrive de forskellige og institutionelt bestemte undergenrer der skaber en kriminalretssag. Derudover vil jeg undersøge fra et nært lingvistisk synspunkt hvordan de talende under retssagen markerer deres sikkerhed eller usikkerhed på det de siger - eller med andre ord: hvordan versioner af sandheden forhandles sprogligt.

Har træer et politisk liv? Skovområder har altid været genstand for politiske og økonomiske konflikter, men i løbet af de sidste 10 år har de globale klimaforandringer skabt fornyet politisk interesse for verdens skove. Mange steder i verden befinder skovene sig i et krydsfelt af modsatrettede politiske projekter og eskalerende sociale konflikter mellem oprindelige folk og andre lokale grupper, tømmer- og olieselskaber og internationale projekter, der vil reducere afskovnings bidrag til det globale CO2 udslip. Projektet undersøger og sammenligner to højaktuelle former for politisk aktivisme, hvor træer ikke blot er bagtæppe for menneskers politiske projekter, men indgår aktivt deri. Projektets empiriske afsæt vil være blandt Huaorani-indianere i ecuadoriansk Amazonas og radikale miljøaktivister på USA's vestkyst. Begge grupper advokerer for naturens rettigheder og interagerer med store træer som en del af deres politiske praksis (forhindre skovrydning og styre fremtidige begivenheder). Dette indebærer en destabilisering af forestillinger om forholdet mellem natur og kultur. Projektet indskriver sig i antropologiens historiske interesse for forholdet mellem natur og kultur, og trækker på antropologisk teori om materialitet og politisk kultur. Projektet bidrager til nyere antropologisk teori om sammenlignende metode ved at afdække informanternes egne sammenligninger og afsøge, hvordan forskellige kontekster kan teoretisere hinanden.

Mangel på demokratisk og politisk deltagelse blandt unge er en udbredt bekymring verden over, og unges afstandtagen fra det sociale og politiske liv et problem i både statslige institutioner, udviklingsbranchen og for politiske beslutningstagere. Ikke mindst i kølvandet på den globale finansielle krise er der sket en opblomstring af ungdomsoptøjer, som er blevet set som meningsløse og uden politisk motivation. Indenfor socialvidenskabelige studier af ungdom findes en klar adskillelse mellem to tilgange til at analysere, hvordan unge engagerer sig i deres sociale verden. Mens én tilgang undersøger negative aspekter blandt nutidige ungdomsgrupper såsom fascisme, mobilisering og vold, undersøger en anden tilgang mere positive aspekter såsom innovation, improvisation og kreativitet. Der mangler dog viden om, hvad der er på spil blandt grupper af unge, som ikke ønsker at engagere sig i andet end øjeblikket, og som mener, at livet i sin helhed er uden mening. Formålet med dette projekt er at undersøge en sådan gruppe og herigennem belyse det formålsløses sociale liv og konsekvenser via etnografisk feltarbejde blandt unge, erklærede nihilister i Georgiens hovedstad Tbilisi. Herigennem vil projektet ydermere undersøge hvilken betydning det meningsløse og formålsløse som empirisk fænomen har for socialvidenskabelig analyse.

Hvordan kan det være, mennesker træffer beslutninger med kortsigtet gavn, som dog skader dem på længere sigt? Eksempler på sådanne beslutninger er talrige såsom rygning, mangel på motion, gambling og dårlig ernæring. På trods af kampagner, der typisk fokuserer på at informere befolkningen om risici ved at leve usundt, lever Europas befolkning i stigende grad usundt. Projektet undersøger kampagner rettet mod at få folk til at leve sundere. Målet er at opnå en større indsigt i, hvorledes fedmekampagner virker, og psykologien bag at overtale mennesker til at handle på en bestemt måde. Den nyeste psykologiske forskning inden for beslutningstagen og overtalelse har gjort op med klassiske forestillinger om det logiske mod det emotionelle. I stedet vender forskningen blikket mod modeller, der integrerer både det emotionelle og det rationelle i et mere komplekst billede. Ydermere peger forskning mod vigtigheden af det sociale element i forhold til, om tanke fører til handling. Det er fra den baggrund, at projektet undersøger hvordan holdninger og overbevisning kan ændres. Projektet integrerer kognitiv, social- samt overtalelsespsykologi for at besvare to grundlæggende spørgsmål. Hvordan kan kampagner rettet mod fedme tilrettelægges bedre? Hvordan kan vi generelt bedre forstå, hvordan mennesker kan bringes til at ændre holdninger og overbevisninger i situationer, hvor kortsigtede gevinster står i modsætning til langsigtede interesser?

Krigsarkiver – kunst, magt og historieskrivning i nutidens globale krigsparadigme Projektet vil undersøge relationen mellem magt og subjektivitet i nutidens krigsparadigme, som denne relation reflekteres i den samtidige dokumentaristiske kunst. Studiet anlægger et dobbeltperspektiv: Dels vil jeg analysere de nye måder, hvorpå subjektivitet produceres i forbindelse med nutidens krige; dels vil jeg undersøge samtidskunstens refleksion heraf og forsøg på at yde modstand hertil. Dobbeltgrebet skyldes, at det for at kunne forstå ”krigskunsten” er nødvendigt at forstå den logik, der strukturerer nutidens krige, men også at samme kunst kan anvendes til aktivt at forstå disse kriges logik med. Et analytisk nøglebegreb til at indfange spillet mellem kunsten og krigen og i videre forstand spørgsmålet om historieskrivning vil være Foucaults udlægning af arkivet. Projektet indskriver sig i et internationalt voksende felt for krigs- og kulturstudier. Imidlertid er den udveksling mellem krigens og kunstens logik, som på eksemplarisk vis kommer til udtryk i den dokumentaristiske samtidskunst og -teater underbelyst. Projektets interdisciplinært anlagte studie heraf vil ikke blot kvalificere vores analytiske tilgang til denne kunst, men også vores forståelse af de diskursive og institutionelle praksisser, der henholdsvis tildeler og frakender individer ret til politisk subjektivitet i en tid, hvor krigen ikke længere synes at udgøre en undtagelses-, men derimod en permanent, global tilstand.

At kæmpe mod Arkonterne: Gnosticisme som kritisk kulturteori. Projektet handler om gnosticisme – en hæretisk form for kristendom, der blomstrede i den græsk-romerske verden i de første århundrede e.v.t. Gnosticismen var en form for kulturkritik i mytologisk klædning. Det er blevet foreslået, at gnosticismen sigtede mod at dekonstruere grundlaget for den græsk-romerske kultur. Selve grundlaget for kulturen blev problematiseret. Følgende emner vil blive diskuteret: gnostikernes syn på sprog og tale, tradition og forandring samt køn og seksualitet. Projektet inkluderer også sammenlignende ekskurser: Med udgangspunkt i Hans Jonas berømte sammenligning mellem gnosticisme og eksistentialisme vil jeg sammenligne gnosticisme og moderne kritiske teorier ud fra den idé, at en sådan sammenligning vil kunne kaste nyt lys over begge fænomener. Projektets hovedformål er at redde kategorien gnosticisme fra den skepsis, der præger den nuværende forskning. Det er vigtigt, fordi gnosticismen, når den betragtes som et kulturelt fænomen, fremstår som en tidlig form for kulturkritik, der ikke har paralleller før i moderne tid. Jonas hævdede for snart mange år siden, at der er noget i gnosticismen, der banker på døren til vores væren i det 20. årh. Dette noget er allerede ankommet til os og er en del af vores liv i det 21. århundredes globaliserede virkelighed. Jeg er overbevist om, at vi stadig kan lære af et andet perspektiv, selv om det stammer fra mennesker, som levede for snart 2000 år siden.

Diarré er fortsat et anseeligt sundhedsproblem, der på verdensplan årligt påvirker ca. 4 billioner mennesker. Dernæst er det den næsthyppigste årsag til dødelighed hos børn under 5 år i U-landene. Alligevel vides meget lidt om det komplekse samspil mellem vært og patogen. Dette er især tilfældet i forhold til virulensgenernes udtrykkelse, og det efterfølgende sygdomsforløb. Vi har identificeret et regulatoratorisk gen, kaldet aar, der styre adskellige virulens faktorer i den diarré fremkladende Enteroaggregative E. coli (EAEC) pathotype. Endvidere har vi fundet genet i en lang række af andre Gram-negative pathogener. Jeg har indledende resultater, der viser, at Aar nedregulerer virulens faktorer i bakterien og endvidere er epidemiologisk forbundet med beskyttelse mod diarré. Vi har udviklet en in vivo musemodel, der imiterer forløbet af sygdom hos menensker inficeret med EAEC. Derved er det muligt, at kvantificere sværhedgraden af sygdom i værten og samtidig bestemme udtrykkelsen af virulens faktorer i bakterien. Min arbejdshypotese er derfor, i) at sværhedgraden af sygdommen er korreleret med udtrykkelsen af aar genet, og ii) en overudtrykkelse af Aar vil reducere infektionen signifikant. Hvis det er muligt, at påvise virkning af Aar som en virulens hæmmer, vil det åbne nye muligheder indenfor bekæmpelsen af infektions sygdomme.

Blodpropper i hjernen er en af de hyppigste dødsårsager i den vestlige verden og den hyppigste årsag til lammelser og tab af kropsfunktioner hos voksne. Blodpropper opstår oftest i et forkalket hjernekar og forårsager øjeblikkelig reduktion af blodforsyningen. Forsyningen af ilt og glukose til det omkringliggende hjernevæv bliver herved kritisk begrænset. På trods af en succesfuld genoprettelse af blodforsyningen, forsætter det omkringliggende væv ofte med at gå til grunde. Jeg vil undersøge, hvorvidt forsyningen af ilt og glukose ikke kun er afhængig af det cerebrale blod flow (CBF), men mere af flowmønstret i de mindste blodkar, kapillærerne. Forstyrrelser i dette mønster vil medføre til et reduceret iltoptag i vævet både under tilstedeværelsen af en blodprop, og efter genoprettelsen af CBF. Jeg vil undersøge dette i en dyremodel, hvor et stort hjernekar kan afsnøres og ændringerne i de kapillærer flowmønstre samt iltmætningen i vævet før, under og efter afsnøringen af karet kan sammenlignes. Indtagelse af nitrit, som er naturligt forekommende i salat og grønsager, har vist sig at kunne reducere området med beskadiget hjernevæv i dyremodeller efter blodpropper. Jeg vil derfor yderligere undersøge, om nitrit forbedrer det kapillære flowmønster og øger iltoptagelsen i vævet efter en blodprop. Resultaterne vil være med til at øge vores forståelse for de fysiologiske ændringer, der er forbundet med blodpropper i hjernen og dermed forhåbentligt forbedre fremtidige behandlinger.

Bakteriers evne til at overleve og vedblive i hospitalsmiljøer og fødevarer er af stor betydning for morbiditet og mortalitet forårsaget af bakterielle infektioner. Et nyligt beskrevet protein, ClpK, identificeret i Klebsiella pneumoniae lader visse bakteriestammer overleve temperaturer benyttet f.eks. til dekontaminering af varmefølsomt medicinsk udstyr. Proteinet er kodet af plasmider, der naturligt overføres mellem bakterier og det er derfor sandsynligt at proteinet har en mere generel relevans for patogene bakterier. Dette projekt ønsker at undersøge forekomsten af proteinet blandt sygdomsfremkaldende bakterier, såvel hospitals-associerede som fødevarebårne. Således vil vi belyse hvorvidt proteinet lader bestemte bakteriestammer overleve i særlige nicher i hospitalsmiljøet og forekomst af ClpK-medieret varmetolerance hos fødevarebårne patogener vil have direkte betydning for fødevaresikkerhed. Ydermere har projektet til formål at beskrive mekanismen hvorved proteinet leder til øget varmetolerance samt at afdække om proteinet giver anledning til andre vigtige egenskaber såsom resistens overfor disinfektionsmidler og antibiotika og om proteinet bidrager til øget bakteriel fitness under infektion. Projektet vil således kunne bidrage til en forståelse af mekanismer bag bakteriel overlevelse og persistens og dermed danne grundlag for forbedret diagnostik og elimination af særligt problematiske patogene stammer.