Undersøgelser har vist, at kroppens omsætning af knoglevæv og glukose er integreret. De fleste af undersøgelserne er imidlertid foretaget på forsøgsdyr, og resultaterne kan derfor ikke umiddelbart overføres til mennesker. I dette post.doc-projekt skal sammenhængen mellem disse vigtige funktioner i kroppen undersøges. Niveauet af sukker og følsomheden for det hormon, der primært regulerer niveauet af sukker, insulin, skal undersøges hos personer, der har en medfødt defekt i knoglernes omsætning, samt personer, der er i behandling med medicin, der hæmmer knoglernes omsætning. Desuden skal det undersøges, om knoglernes omsætning og styrke påvirkes hos personer, der har type 2 sukkersyge, samt om det meget hyppigt anvendte lægemiddel metformin, der bruges til at behandle netop type 2 sukkersyge, påvirker knoglernes omsætning og dermed potentielt knoglernes styrke og ultimativt risikoen for knoglebrud. Projektet vil således dels belyse, om kroppens omsætning af knoglevæv og sukker er integreret hos mennesker, samt og lægemidler, der bruges til at behandle folkesygdommene type 2 sukkersyge og knogleskørhed, kan påvirke niveauet af sukker i blodet respektive knoglemassen.