I dette projekt vil jeg undersøge kvaliteten af flertalsafgørelser, når de folkevalgte repræsentanter kerer sig om at træffe de samfundsmæssige "rigtige" belutninger samt deres ry som beslutningstagere. Disse omdømmerelaterede bekymringer skyldes, at et medlems chancer for genvalg afhænger af, hvordan offentligheden opfatter ham/hende som beslutningstager. Omfanget af disse individuelle genvalgsbelønninger/straffe kan afhænge af, hvorvidt et medlem har stemt imod status quo, den samlede beslutning, og politisk tilhørsforhold. Fx. hvis forsamlingen vælger at afvise en ny lov, så vil de individuelle genvalgsbelønninger/straffe være relativt små, da det er usandsynligt, at den "rigtige" beslutning vil blive afsløret efter bevarelsen af status quo. Jeg har indledningsvist fundet, at sådanne genvalgsmotiver kan nedsætte kvaliteten af politiske beslutninger betydeligt, navnligt blandt store lovgivende forsamlinger. Hovedformålet med dette projekt er at kvantificere effekten af genvalgsmotiver og fremhæve de betingelser, hvorunder gruppebeslutninger er tilbøjelige til at gå galt. Kan det betale sig at afvige fra "simpelt flertal" eller mindske størrelsen af forsamlingen ved at uddelegere visse beslutninger til udvalg? Hvis genvalgsmotiverne gør politikerne forudindtaget mod et bestemt resultat, ville det gavne at erhverve yderligere oplysninger om den modige beslutning, der blev afvist og derved ændre incitamenterne ex ante? Kan en indledende strå-meningsmåling løse problemerne?