Projekter vi har finansieret

Forskningsopholdet ved University College London (UCL) Centre for Law and the Environment danner baggrund for et projekt om udfordringer og nye tendenser i EU’s miljølovgivning og medlemsstaternes implementering heraf. Et centralt spørgsmål er, om tendenser i EU’s miljølovgivning mod en større grad af ensretning gør det vanskeligere at indpasse EU-reglerne i den eksisterende nationale lovgivning og dermed øger behovet for en større grad af tilpasning af den nationale lovgivningsstruktur. Der er tale om et juridisk forskningsprojekt, der dels indebærer en analyse af nye tendenser i EU’s miljølovgivning og de mulige retlige konsekvenser for medlemsstaternes lovgivning, dels en analyse af principper og rammer for national gennemførelseslovgivning i UK og af de britiske erfaringer med gennemførelse af EU's miljølovgivning, herunder eksempler på tilpasning af den nationale lovgivningsstruktur. Særligt interessant er modsatrettede tendenser i UK til at sikre mest muligt nationalt råderum og konsekvenserne heraf for den nationale gennemførelseslovgivning. Forskningsopholdet giver mulighed for at udveksle erfaringer og samarbejde med den række af eksperter inden for EU’s miljølovgivning, der er samlet ved UCL Centre for Law and the Environment.

Formålet med opholdet er at udvikle kundskab for håndtering af IT-problemerne i forbindelse med fusioner. Globalt sker der ca. 40.000 fusioner, og i 2/3 af tilfældene opnås ikke de forventede fordele. I ca. halvdelen af disse er forkert håndtering af IT en medvirkende årsag til dette tab af værdi. IT behandles typisk som et teknisk problem, som først adresseres, når selve fusionsprocessen går i gang. På det tidspunkt er det ofte for sent at adressere stillingtagen til fx fastholdelse af ITmedarbejdere i det overtagne firma, og værdifuld viden tabes. Projektet er en del af et multinationalt projekt med forskningsgrupper i Australien, Danmark, Tyskland og UK. Den empiriske del af det større projektet består af 3 case-studier i Danmark samt fire longitudinale case studier. Endvidere planlægges en survey i fire lande for at belyse udbredelsen af de forskellige typer af fusioner og tilhørende IT udfordringer. Denne empiri giver basis for udvikling af den teoretiske erkendelse og ny teori omkring de organisatoriske (ikke tekniske) kapabiliteter, der er nødvendige for at håndtere IT udfordringerne. Fra opholdet forventes publicering af fire internationale tidskriftsartikler.

Formålet med forskningsopholdet ved Nordlands Research Institute i Bodø, Norge, er at videreudvikle forskning inden for landdistrikter og forståelsen af ’fred og ro på landet’. Fokus er på både den visuelle og den auditive oplevelse af naturen og landskabet på landet. Det undersøges, hvordan oplevelser af det, der ses og det, der høres i naturen og landskabet, hænger sammen, samt på hvilke måder disse oplevelser hver for sig og sammen er med til at skabe og understøtte identitet og social kontrol både for den enkelte og for lokalsamfund. Resultaterne skal øge indsigten i forholdet mellem land og by i det senmoderne samfund samt supplere den miljø- og samfundsøkonomiske tilgang ’ecosystem services’ med et længe efterspurgt parameter for naturens iboende goder set fra et socialt og kulturelt perspektiv. Resultaterne vil således kunne anvendes inden for naturforvaltning, planlægning af det åbne land og i landdistriktsudviklingsøjemed.

Projektet undersøger, hvornår og hvordan interaktion i såkaldte ’ekkorum’ – lukkede miljøer hvor folk deler centrale synspunkter – fører til ekstremisme. Studier af radikalisering i grupper som fx De Røde Brigader eller blandt jihadi-islamistiske grupper på internettet har peget på betydningen af deliberation i lukkede fora mellem ligesindede for udviklingen af ekstremistiske synspunkter og i sidste instans retfærdiggørelse af voldelige midler. Men vores viden om denne sammenhæng er begrænset af mangel på systematiske data. Med inspiration fra social-psykologiske eksperimenter af gruppekommunikation og gruppepolarisering søger projektet at frembringe ny empirisk viden om effekten af deliberation i ’ekkorum’ på ekstremisme målt som holdninger samt villighed til at agere på overbevisninger. Via en række deliberative eksperimenter undersøger projektet forskellige variables betydning for sammenhængen, heriblandt gruppeideologi (politisk, religiøs), kommunikationsmedie (offline, online), gruppekomposition (alder), og moderator-intervention (modargumenter). Projektet bidrager således til at forstå, under hvilke omstændigheder deliberation fører til radikalisering i grupper. Projektet tilvejebringer ny viden, som i høj grad efterspørges blandt praktikere involveret i at identificere og forebygge radikalisering og ekstremisme, fx SSP-lærere, gadeplansmedarbejdere, politi m.fl.

Dette forskningsprojekt bidrager med ny viden og nye data omkring økonomisk udvikling i det førindustrielle Danmark. Ved hjælp af hidtil uudnyttede, detaljerede løn data fra danske godser, vil vi kaste nyt lys på vigtige debatter inden for økonomisk og økonomisk historisk forskning. For det første vil vi undersøge om stavnsbåndet havde konsekvenser for landarbejdernes relative lønudvikling. Dette er vigtigt undersøge, da stavnsbåndet regnes for en stopklods i forhold til udviklingen af moderne arbejdsmarkeder. Vores data giver mulighed for at vurdere stavnsbåndets effekter på arbejdsmarkedet. Ydermere, findes der i udviklingslande stadig mange arbejdsrelationer, der er karakteriseret ved tvang. For det andet, vil vi undersøge om vi kan spore øget arbejdstid i perioden, og således undersøge om der i Danmark var en ”industrious revolution”. Endelig vil vi undersøge om den danske økonomi før 1800 kan karakteriseres ved Malthusiansk stagnation uden reallønsfremgang, eller om den allerede i denne periode var på vej væk fra stagnation.

Når der i Danmark diskuteres udenrigspolitik, inddrages forholdet til amerikanerne ofte som et væsentligt argument i debatten. Men hvad tænker de egentlig om os? Og hvilken betydning har vores handlinger for amerikansk politik overfor os? Hvad skal der til, før amerikanerne ”straffer” danske politiske initiativer, som går dem imod. Og hvad skal der til for at skaffe amerikansk støtte til danske projekter og interesser? Projektet undersøger det amerikansk-danske forhold siden NATO’s oprettelse og op til i dag med henblik på at afdække disse spørgsmål, såvel som det mere generelle om, hvorledes en upermagt forholder sig til sine små allierede. I den sammenhæng vil især teori, der omhandler magtrelationer mellem allierede, blive benyttet i tæt samspil med psykologiske teorier om, hvordan beslutningstagere fortolker den information, de har til rådighed om disse magtrelationer. Projektet er dermed ikke kun er af vital betydning for Danmark, men også af interesse for alle USA’s småstatsallierede.

Dette projekt re-vurderer virkningerne af migration på ”socialt medborgerskab” fra et kritisk perspektiv af mobilitetsstudier. ”Socialt borgerskab” defineres i europæisk sammenhæng som en særlig kategori af rettigheder udtrykt ved det nationale velfærdssystem og et sæt af sociale rettigheder. Det teoretiske formål med projektet er imidlertid at udvikle en forståelse af socialt borgerskab ud over, hvad der er givet af disse institutionelle og retlige regler. Det understreger samspillet mellem statslige strategier på det sociale område og bestræbelser fra de regerede, som forsøger at kæmpe imod disse strategier. I overensstemmelse med denne teoretiske ramme undersøger projektet specifikke reguleringsstrategier, som for nylig er fremkommet i Den Europæiske Union og Kina, og som anvendes til at styre socialt borgerskab ved at regulere mobilitet. Disse to områder er sammenlignelige i den forstand, at der er væsentlige processer i gang for at åbne indre grænser i begge områder. Projektet analyserer den model om "cirkulær migration", som fremmes i de officielle holdninger hos Europa-Kommissionen og i den nye forordning om hustands-registreringssystemet vedtaget af Shanghai Kommune. Det udforsker den diskursive tilblivelse af disse værktøjer, som afspejler en politisk rationalitet, der forhindrer migrant-arbejdstagere fra fuldt ud at nyde godt af sociale rettigheder gennem, paradoksalt nok, at skabe omstændigheder til fordel for cirkulationen.

Dette projekt bidrager til den akademiske og politiske diskussion om, hvordan samfundet, husholdninger samt individer bør håndtere risici. Projektet både karakteriserer og identificerer den optimale forsikringsording, når beslutningstageren er udsat for flere forskellige slags risici på samme tid. Jeg forfølger to projekter: et projekt fokuseret på husholdninger og et på en enkelt beslutningstager (individ eller samfund). I det første projekt vil jeg studere strukturen på arbejdsløshedsforsikring for husholdninger og analysere, hvordan denne varierer alt efter både typen af husholdning samt forhandlingsprocessen mellem husholdningens individer. I det andet projekt jeg vil studere optimale forsikringsordninger for den individelle beslutningstager stående overfor flere forskellige risici, og hvordan de påvirkes af de komplekse trade-offs, beslutningstageren er villig til at foretage mellem forskellige domæner.

I dette projekt vil jeg undersøge kvaliteten af flertalsafgørelser, når de folkevalgte repræsentanter kerer sig om at træffe de samfundsmæssige "rigtige" belutninger samt deres ry som beslutningstagere. Disse omdømmerelaterede bekymringer skyldes, at et medlems chancer for genvalg afhænger af, hvordan offentligheden opfatter ham/hende som beslutningstager. Omfanget af disse individuelle genvalgsbelønninger/straffe kan afhænge af, hvorvidt et medlem har stemt imod status quo, den samlede beslutning, og politisk tilhørsforhold. Fx. hvis forsamlingen vælger at afvise en ny lov, så vil de individuelle genvalgsbelønninger/straffe være relativt små, da det er usandsynligt, at den "rigtige" beslutning vil blive afsløret efter bevarelsen af status quo. Jeg har indledningsvist fundet, at sådanne genvalgsmotiver kan nedsætte kvaliteten af politiske beslutninger betydeligt, navnligt blandt store lovgivende forsamlinger. Hovedformålet med dette projekt er at kvantificere effekten af genvalgsmotiver og fremhæve de betingelser, hvorunder gruppebeslutninger er tilbøjelige til at gå galt. Kan det betale sig at afvige fra "simpelt flertal" eller mindske størrelsen af forsamlingen ved at uddelegere visse beslutninger til udvalg? Hvis genvalgsmotiverne gør politikerne forudindtaget mod et bestemt resultat, ville det gavne at erhverve yderligere oplysninger om den modige beslutning, der blev afvist og derved ændre incitamenterne ex ante? Kan en indledende strå-meningsmåling løse problemerne?