Projekter vi har finansieret

Ved folkeskolens afgangsprøve i færdighedsregning er der hvert år ca. 20%, som svarer forkert på fire helt simple opgaver, hvor man skal anvende de fire regnearter på regnestykker, der med fordel kan løses ved hovedregning. Dette illustrerer, at vi har kritisk brug for en bedre forståelse af udviklingen af børn og unges matematikkundskaber og -strategier, ligesom vi behøver evidensbaseret innovation på dette undervisningsområde. Dette forskningsprojekt vil bidrage med viden om, hvordan forældre, daginstitutioner og skoler bedre kan støtte udviklingen af matematikkundskaber hos børn med forskellig familiebaggrund. Desuden vil det tydeliggøre, hvilke matematikkundskaber og løsningsstrategier der er nødvendige for børn og unge, og hvordan de bedst erhverves. Projektet anvender en kombination af kvalitative og kvantitative metoder til at forstå udviklingen af matematikkundskaber fra daginstitutionsalderen til gymnasiealderen. Kvalitative metoder anvendes til at begrebsliggøre matematikkundskaber og elicitere regne- og problemløsningsstrategier i 3. og 6. klasse. Kvantitative metoder anvendes til at analysere effekten af forældres uddannelsesbaggrund på udviklingen af kundskaber samt effekten af to interventioner (i hhv. daginstitutioner og skoler) på udviklingen af kundskaber og færdigheder på mellemlang sigt (dvs. efter interventionerne er afsluttede). Projektet undersøger også de statistiske mønstre i udviklingen af kundskaber og færdigheder over skolelivet.

I de to asiatiske lande som projektet fokuserer på, Kina og Vietnam, er en "miljøstat" under opbygning på samme måde som man tidligere så i OECD-landene. For eksempel forventer borgere i stigende grad, at staten tager ansvar for at levere offentlige miljøgoder og spiller en central rolle i miljøforvaltningen. Den autoritære miljø- og udviklingsstat sætter imidlertid nogle klare rammer for udførelsen af disse opgaver, ligesom den sætter begrænsninger for deltagelse og inddragelse af civilsamfundet. Forskningen vil bidrage med ny viden og teori om, hvordan denne ny form for miljøstat leverer miljøgoder og imødegår miljønedbrud. Som det empiriske fokus vil det undersøges, hvordan den autoritære stats styringsmodeller imødegår et af de største problemer i vor tid: den dobbelte krise i relation til fattigdom og naturbeskyttelse omkring nationalparker og naturbeskyttelsesområder.

Hvad er vold? Det virker som et simpelt spørgsmål, men det er ikke entydigt, hvad der defineres som vold. Dette projekt skaber ny viden om fysisk vold blandt unge gennem undersøgelser af mødet mellem unge anklaget for vold og domstolene. Retssagens detaljerede gennemgang af begivenheder er et vindue til forståelser af, hvad fysisk vold er i de unges hverdagsliv og i den juridiske praksis. Projektet vil undersøge unge 15- til 18-årige voldssigtedes møde med domstolene ud fra en antagelse om, at der er betydelig forskel på, hvad der i retslig forstand er vold, og hvad den anklagede unge oplever som vold. Ved at se på vold som social praksis anvender projektet en innovativ forståelse af unges vold, der ikke kun ser vold som en spektakulær begivenhed, men også som en integreret del af socialt udsatte unges hverdagsliv. Via etnografiske studier af retsmøder og efterfølgende interviews undersøgers unges møde med retssystemet, samt hvordan vold indgår i den unges hverdagsliv i forhold til familie, venner og skole. Projektet bidrager samlet set med en forbedret forståelse af vold begået af unge, viden der vil være et vigtigt grundlag for at styrke voldsanklagede unges møde med retssystemet og den fremtidig forebyggelse af vold udøvet af unge under 18 år.

Hjerteklapbetændelse er en alvorlig sygdom med høj dødelighed. Behandlingen er i dag indlæggelse og antibiotika givet intravenøst i 4-6 uger. De lange indlæggelser øger risikoen for fysiske og psykiske komplikationer. Dertil kommer risikoen for bivirkninger eller modstandsdygtighed til behandlingen. Der bruges årligt mere end 20.000 sengedage til patienter med hjerteklapbetændelse i Danmark. Lægerne bag POET II har netop afsluttet verdens største forskningsprojekt, POET, af patienter med hjerteklapbetændelse. Her undersøgtes det, om man kan skifte den sidste del af behandlingen fra intravenøs til tablet-behandling. Dette vil afhjælpe nogle, men ikke alle, af de ovennævnte problemer. Behandlingsvarigheden af hjerteklapbetændelse bygger på erfaringer fra omkring 1950, hvor man brugte lavere doser medicin og ikke havde moderne præparater til rådighed. Nye undersøgelser tyder på, at det er muligt at reducere behandlingstiden betragteligt. En reduceret behandlingstid betyder, at patienterne hurtigere kan udskrives og komme hjem, og at de ville få mindre antibiotika. Et lavere antibiotikaforbrug nedsætter risikoen for udvikling af modstandsdygtighed, både for den enkelte patient og i samfundet generelt. Formålet med dette nye landsdækkende studie er i et lodtrækningsforsøg at undersøge, om en kortere behandlingstid er sikker for patienter med hjerteklapbetændelse. I studiet indgår 750 patienter, det varer 3 år og foretages på landets største hjerteafdelinger.

Et stort antal studier har vist, at tarmens mikrobiota har stor betydning for modning og udformning af det lokale immunrespons, som er involveret i reguleringen af den lokale såvel som den systemiske homeostase. Vi påstår at denne lokale immun-fænotype i tarm og bugspytkirtel ligeledes reguleres af neuronale input der udformes af den specifikke kommunikation mellem neuroner og T-celler i hjernen. Dette understøttes af vores tidligere studier omkring neuron-induceret dannelse af en ny type anti-inflammatoriske og regulatoriske T-celler, kaldet FoxA1+Treg-celler. Præliminære studier viser ydermere, at mangel på FoxA1+Treg-celler hos mus fører til spontan udvikling af multiorganiske inflammatoriske sygdomme. Vores overordnede mål er at forstå FoxA1+Treg-cellers biologi, og hvordan de forhindrer inflammatoriske sygdomme ved at kommunikere med neuroner i vævet, der modtager input fra hjernen. Vi mener at en øget forståelse af det komplekse samspil mellem neuroner og FoxA1+Treg-celler i hjernen, tarmen og bugspytkirtlen, vil åbne nye muligheder for at behandle og helt forhindre en række inflammatoriske og autoimmune sygdomme.

Psoriasis er en kronisk hudsygdom, som rammer 2-4% af den danske befolkning. Psoriasis er en kompleks sygdom karakteriseret ved inflammation (ikke-infektiøs betændelse) i huden. I de senere år har man også vist, at psoriasis er associeret med en øget risiko for udvikling af en række følgesygdomme, herunder hjertekarsygdomme. Det aktuelle projekt har til formål at undersøge, hvorvidt behandling med et nyt biologisk lægemiddel, brodalumab, kan reducere risikoen for udvikling af hjertekarsygdomme hos patienter med moderat til svær psoriasis. Brodalumab blokkerer specifikke kommunikationsveje i mål-cellerne, som menes at have betydning for udviklingen af såvel psoriasis i huden som hjertekarsygdomme. I projektet undersøges, hvorvidt præparatet er mere effektivt end placebo til at nedbringe graden af inflammation i hovedpulsårens karvæg – en tilstand, der er vist at være forbundet med tidlig åreforkalkning og endvidere er vist at forudsige risikoen for fremtidig hjertekarsygdom. Derudover undersøges om behandlingen kan nedbringe graden af inflammation generelt i kroppen, den såkaldte systemiske inflammation. Studiet vil således overordnet have til formål at afklare, om behandling med et bestemt biologisk lægemiddel, der målrettet bremser psoriasisrelateret inflammation, samtidig kan bremse inflammation i karvæggen og i kroppen generelt.

Stråleterapi er en hyppigt anvendt form for kræftbehandling. Selv om kliniske fremskridt har forbedret resultaterne af strålebehandling, så er udvikling af resistens fortsat en betydelig udfordring. Det er vigtigt at forstå de molekylære mekanismer og signalveje, der ligge bag denne resistens, idet denne forståelse på sigt kan udnyttes terapeutisk. En af de vigtigste udfordringer ved udvikling af sådanne nye lægemidler er, at kroppens normale celler kan blive meget følsomme overfor strålebehandling. En mulighed for gennembrud er nu opstået, da min gruppe har opdaget en ny kræft-specifik signalvej. Vi har afdækket en ny funktion af Caspase-aktiveret DNase (CAD), idet dette enzym har en beskyttende rolle for kræftceller, når disse udsættes for stråleterapi. Vi har vist at eksperimentel fjernelse af CAD leder til akut strålefølsomhed for tumorceller både i celle- og muse-modeller. Det er særdeles bemærkelsesværdigt, at CAD enzymet ikke er vigtigt for normale cellers respons overfor stråleterapi. Med denne ansøgning vil vi nu afdække væsentlige biomedicinske spørgsmål med fokus på forståelse af det CAD-medierede respons overfor strålebehandling. Endvidere vil vi udforske CAD-signalvejens prækliniske potentiale, hvilket inkluderer analyser af vor nye inhibitorer af CADs enzymaktivitet. På den baggrund forventer vi således at opnå betydelige opdagelser, der vil kunne udvikle strålebehandling via helt nye tilgange.

Formål: Dette klinisk randomiserede forsøg vil undersøge effekten af to forskellige behandlingskoncepter tilbudt børn og unge med svær overvægt med henblik på at identificere den behandling, der kan sikre den bedst mulige fremtidige sundhed og trivsel, samt hvilket behandlingskoncept, der er det mest omkostningseffektivt. Baggrund: Forekomsten af svær overvægt hos børn og unge er tiltaget over de seneste årtier med alvorlige konsekvenser for børn og unges helbred, sundhed samt forventede levetid. Behandling af svær overvægt blandt børn og unge har traditionelt været en vanskelig opgave med store behandlingsfrafald blandt patienter og skuffende behandlingsresultater. På den baggrund er behovet for at identificere den mest effektive behandling presserende. Metode: Dette randomiserede forsøg ønskes udført i fire kommunale sundhedscentre i Danmark. 606 3−16-årige børn med overvægt/svær overvægt vil blive randomiseret til én af to forskellige behandlingsmetoder i en periode på 12 måneder. De primære effektmål er livskvalitet og grad af overvægt. Det ene behandlingskoncept udgøres af Holbæk Obesity Treatment- metoden, som er en tværfaglig professional behandling, og det andet af standardbehandlingen ”Small Steps” baseret på Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Perspektiver: Forsøget vil forhåbentlig bane vejen for en standardiseret klinisk effektiv og omkostningseffektiv behandling, der kan sikre børn og unge med overvægt bedre fremtidig sundhed og trivsel i Danmark og i udlandet.

Fedme og dens følgesygdomme (e.g. sukkersyge og åreforkalkning) udgør stigende problemer verden over. Vores immunsystem spiller en stor rolle ved at være mere aktivt i forbindelse med fedtophobning. Der dannes således et inflammatorisk miljø i vores fedtdepoter (f.eks fedtvæv og lever), som kan sprede sig til resten af kroppen og danne grundlag for mange følgesygdomme. Dette projekt omhandler et molekyle (GPR183), der sidder på overfladen af immunceller, og som genetisk set er koblet til udvikling af sukkersyge. GPR183 formidler signal ind i cellen ved at binde cholesterol-agtige oxysteroler og er kendt for sin immunbiologiske funktion. Vores præliminære data viser, at GPR183 også er kraftigt udtrykt i fedtvæv, hvor den opreguleres, når dette stresses. Vi har også data, der viser, at mus, der mangler GPR183 (knockout), udviser en alders-betinget forstyrrelse i fedt-stofskiftet og forringet insulin sekretion. Disse ændringer bliver stærkere ved fodring med en høj fedtinholdig kost. Vi vil beskrive hvordan GPR183 udøver sin indflydelse på stofskiftet med følgende spørgsmål: er det gennem direkte kontrol af bugspytkirtlen, gennem udtrykkelse i fedtvæv, eller via lymfesystemets celler, og kan systemet udfordret ved en bakterial infektion oven i den dys-metaboliske tilstand. Vores studier vil udfylde mange huller i viden omkring GPR183 og dermed danne grundlag for om hvorvidt kommende behandling af metaboliske sygdomme vil kunne ske ved at bruge lægemidler rettet mod GPR1.

Rygmarvsskade kompromitterer ofte evnen til at gå på grund af manglende eller utilstrækkelige kommandosignaler fra hjernestammen til de motoriske nervecellekredsløb i rygmarven. Det overordnede mål med dette projekt er at udvikle neuro-rehabiliteringsstrategier for at genoprette gangbevægelse efter delvis rygmarvsskade, hvor nogle fibre fra hjernen til rygmarven er uskadt. I eksperimentelle rygmarvsskademodeller vil vi anvende cellespecifik optisk eller kemisk aktivering af nyligt identificerede populationer af "startneuroner" i hjernestammen, som naturligt initierer og opretholder gangbevægelse, eller inhibering af populationen af ’stopneuroner’ i hjernestammen, hvis aktivitet fremmer gangimmobilitet. Aktiverings- og inaktiveringsregimerne vil blive undersøgt med forskellig udbredelse af rygmarvsskaden. Hermed kan vi definere en neuro-rehabiliteringstrategi der baseret på traumets udbredelse forudsiger hvilke hjernestrukturer der skal stimuleres eller inhiberes for at få det mest succesfulde resultat. Den foreslåede neuro-rehabiliteringstrategi tager udgangspunkt i en detaljeret forståelse af gangens normalen neuronale kontrol. Den er unik og et første skridt til at udvikle personlig behandling af gangforstyrrelser hos personer med delvis rygmarvsskade.