Projekter vi har finansieret

Nylige og uafhængige observationer fra mit nuværende laboratorium og værtslaboratoriet i dette forslag har identificeret en drastisk forskel i cirkulationstiden for forskellige N-glykoproteiner der afhænger af den specifikke binding mellem sukkermolekylerne i N-glykanen. Projektet sigter mod at undersøge dette yderligere ved anvendelse af N-glykoproteinet alkalisk fosfatase (AP'er) som model. Alkaliske fosfataser regulerer funktionen af andre proteiner og spiller en stor rolle ved udviklingen af sepsis. Jeg vil designe celler til at fremstille alkalisk fosfatase med specifikke glykoformer (glykanstrukturer) og undersøge effekten af forskellige glykanstrukturer pa cirkuleringstid i blod og biodistribution i mus. Cirkulerende sukkerkløvende enzymer (neuraminidaser) og sukkerbindende receptorer (asialoglycoproteinreceptorer) kan pavirke disse processer og en del af projektet vil fokusere pa at kortlægge disse molekylers specificitet of affinitet overfor forskellige glykanstrukturer pa AP. Ultimativt vil jeg undersøge effektiviteten af AP glykoformer til behandling af gram-negativ sepsis.

Kunstig intelligens og maskinlæring har vundet indpas i en bred vifte af mobile enheder f.eks. gennem Apples Siri og Google Oversæt. Disse applikationer fungerer typisk ved at den mobile enhed sender rå data såsom en lydoptagelse eller et billede til servere i ”skyen”, der derefter svarer tilbage med intelligente svar, som enheden præsenterer for brugeren. Overførslen af rå data kræver mange ressourcer og giver lange svartider, hvilket både går ud over brugeroplevelsen og sætter en begrænsning for hvilke applikationer, der kan anvende kunstig intelligens. For at minimere svartiderne, kan man placere lokale datacentre nærmere brugeren som en integreret del af kommunikationsinfrastrukturen. Dette paradigme kaldes edge intelligens og forventes at blive en central del af fremtidens kommunikationssystemer, heriblandt 6G. Integrationen mellem kommunikation og kunstig intelligens ændrer imidlertid ved de fundamentale principper og modeller, der hidtil har dannet grundlaget for nutidens kommunikationssystemer. Det begrænser udbyttet, man får af edge intelligens, og fører til lavere effektivitet og højere energiforbrug. Formålet med dette projekt er at skabe en bedre forståelse for integrationen mellem kommunikationsteknologi og edge intelligens med henblik på at designe mere effektive systemer til fremtidens intelligente mobile enheder. Dette åbner op for, at kunstig intelligens kan blive integreret i mange flere enheder end i dag, såsom sensorer, biler og droner og wearables.

DIS/PLACE undersøger de materielle levn fra Luftwaffes hovedkvarter under 2. Verdenskrig og de tyske flygtninge fra især efterkrigstiden i Skanderborgs Dyrehave. Baseret på en arkæologisk udgravning er formålet at kaste lys på et kapitel i danskernes historie, som hidtil har været underbelyst. Det tyske Luftwaffe slog sig ned i Skanderborgs Dyrehave under 2. Verdenskrig hvor de dannede sig et beskyttet hovedkvarter bag pigtråd og med bunkere og skyttegrave, samt barakker til de udstationerede soldater. I krigens sidste måneder kom en massiv flygtningestrøm til Danmark fra bl.a. Østpreussen, civile der flygtede fra det sovjetiske pres fra Østfronten. Omkring 250.000 tyske flygtninge opholdt sig i Danmark frem til 1948. Barakkerne i Dyrehaven blev brugt til at huse en del af disse flygtninge og pigtråden omkring lejren skulle stadig holde lejren isoleret og beskyttet fra vredladne danskere. Præmisserne bag pigtråden må dog formodes at have ændret sig væsentligt i takt med magtforholdet fra tiden hvor Luftwaffe husede lejren og til flygtningene boede der. Dyrehaven i Skanderborg giver os en unik mulighed for at se nærmere på hverdagen i begge lejre. Indtil videre har emnet kun været belyst igennem historiske kilder og mundtlige overleveringer, uden at der er taget højde for de fortællinger som den materielle verden kan bidrage med til et mere nuanceret narrativ om tyskerne i Danmark under og efter krigen.

Hvad synes du om, at algoritmer ser på dig? Mere end nogensinde er algoritmer overalt omkring os, de sporer din bils bevægelse på gaden eller registrerer dit ansigt, når du kommer ind på et fodboldstadion. I dag gør brugen af kunstig intelligens det muligt at analysere billeder og videoer, hvad der kaldes Computer Vision. Problemet er, at disse teknologier kan have negative virkninger i samfundet, da de fremhæver uligheder og intensiverer overvågningen. Den måde hvorpå disse algoritmer oprettes, er også problematisk, da virksomheder muligvis bruger billeder, som vi uploader til internettet til at træne deres algoritme uden vores godkendelse. Selvom det er sandt, er algoritmer ikke en "black box", som vi ikke har nogen kontrol over. Dette forskningsprojekt fokuserer på at studere, hvordan aktivister og kunstnere trodser magten ved Computer Vision og finder måder at skabe taktiske modstandsdygtighed over for deres funktion. For det første undersøger det hvordan aktivister i Danmark og Storbritannien kæmper mod implementeringen af nummerpladegenkendelse (ANPG), hvor de smart kameraer bruges f.eks. af politiet til at overvåge biler på gaden. For det andet studerer det hvordan kunstnere skaber alternative datasæt til træning af Computer Vision, og forestiller sig det således ud over udvindingen af ​​vores personlige data. Endelig skaber projektet en konceptuel ramme for at forstå, hvordan disse og andre bottom-up modstande kan støtte en ansvarlige udvikling af kunstig intelligens.

Forholdet mellem blomsterne og bierne er kendt som naturens længstvarende kærlighedsaffære. I dette projekt undersøger jeg, hvordan en gruppe af biavlere, gartnere og planteforædlere i Oplysningstiden opdagede den fordelagtige udveksling mellem insekter og planter for første gang. Projektets grundtese er, at insektbestøvning først kunne observeres, idet en række redskaber, teknikker og praksisser blev udviklet, der kunne gøre denne usynlige relation synlig. Jeg kalder samlingsstedet for disse teknikker for ’laboratoriet i æblelunden’ med henvisning til, at observationer af insektbestøvning ofte fandt sted i æblelunde, hvor bistader stod side om side med frugttræer. Her havde iagttageren mulighed for at overvære insekterne udfolde sig i deres miljø over længere tid og derved observere nogle af naturens skjulte sammenhænge. Gennem samarbejde med forskere på Humboldt-Universität zu Berlin vil jeg forfine dette metodiske greb samt gennemføre et omfattende arkivarbejde i både England og Tyskland. Hvor Oplysningstiden ofte bliver anset som klassifikationens tidsalder, der opdelte naturen i riger og arter, fortæller projektet den oversete historie om, hvordan 1700-tallets naturhistorikere søgte at etablere relationer frem for skel mellem naturens skabninger og deres miljø. På denne måde bidrager projektet til en større historie om fremkomsten af idéen om økosystemer.

I et varmere Arktis optager øget biomasse kulstof (C) og modarbejder global opvarmning. I nogle arktiske områder, som har oplevet øget forekomst af ekstreme varmeperioder midt om vinteren, ser man dog nedgang i plantevækst, men hvad der binder de to fænomener sammen er uvist. I dette projekt tester jeg, hvordan vinter-varmeperioderne påvirker kvælstof (N)-kredsløbet i to arktiske tundraområder og undersøger, om tab eller mikrobiel binding af N under varmeperioderne kan betyde øget N-begrænsning for planter og være årsag til dårligere plantevækst. Jeg undersøger desuden hvilke vegetationstyper, der er mest følsomme overfor vinteropvarming, og hvorfor. Resultaterne forbedrer vores forståelse af N-kredsløbet i arktiske vintre og gør, at vi bedre kan forudsige fremtidens tundravegetation og hvordan tundraen påvirker den globale drivhusgasbalance.

Kortfinnede makohajer er store hajer, der findes i alle offshore tempererede og tropiske farvande over hele verden. De er en af de hurtigste hajer og kan svømme med op til 70 km/t takket være deres endotermiske stofskifte. Imidlertid trues kortfinnede makohajer af overfiskeri (de menes at være den næstmest fangede oceaniske haj, hovedsageligt som bifangst eller på grund af deres værdifulde finner) og klimaændringer, og IUCN har for nyligt klassificeret dem som truede. Mit projekt sigter mod at fremstille værktøjer, der kan forudsige fremtiden for makohajer i det nordlige Atlanterhav. Først vil jeg se på store og små migrationer af makohajer. Jeg vil benytte mig af eksisterende data, men jeg vil også indsamle data med høj opløsning for makohajer i Nordatlanten. For det andet vil jeg, baseret på mine resultater og på eksisterende viden, opbygge en model for distributionen af makohajer i Nordatlanten. Kombineret med fremskrivninger af klimaændringer og fiskeridata vil denne model hjælpe mig til at forudsige den fremtidige distribution af makohajer. Jeg vil undersøge forskellige fiskeriforvaltningstiltag og på bagrund af min model være i stand til at vurdere disses effektivitet i beskyttelsen af makohajer. I sidste ende vil jeg dele mine resultater med ICCAT’s (Den Internationale Kommission for Bevaring af Tunfisk fra Atlanterhavet – som også arbejder med makohajer) gruppe for hajarter for derved at bidrage til bedre informerede beslutninger om fremtiden for makohajer.

Der er overvældende evidens fra astronomiske og kosmologiske observationer for, at hele 85 procent af alt stof i universet er de endnu ukendte mørkt stof partikler, der ikke udsender lys (ingen elektromagnetiske vekselvirkninger) og dermed er usynlige for teleskoper. Mørkt stof har både katalyseret dannelse af galakser og større stukturer i universet og er idag ansvarlig for deres stabilitet. De seneste års målinger af mørkt stofs tæthedsfordeling i det indre af galakser tyder på, at der, mod oprindelig forventning, er stærke vekselvirkninger mørkt stof partikler imellem, såkaldt Self-Interacting Dark Matter (SIDM). Stærke vekselvirkninger giver typisk anledning til sammensatte partikler - f.eks. er protonen sammensat af stærkt vekselvirkende kvarker, og protonens masse skyldes denne stærke kernekraft. Vi vil vise, at en helt ny stærk vekselvirkning i naturen kan være en naturlig oprindelse af både mørkt stof og Higgs partiklen som sammensatte af de samme nye elementarpartikler med særlige konsekvenser for de spøgelsesagtige neutrinoer, som flere billioner af strømmer igennem os hver eneste sekund uden vi mærker dem. Det manglende (mørke) stof og stabilitet af strukturer som galakser (uden mørkt stof), minder om de manglende masse- og stabilitetsproblemer af atomet i Rutherfords atommodel i begyndelsen af 1900-tallet, der ledte til paradigmeskift i fysikken med opdagelsen af Einsteins specielle relativitetsteori og Bohrs kvantemekanik.

Kulhydrater er en familie af molekyler, der er essentielle for centrale aspekter af immunforsvaret og funktionen af lægemidler. 2-Deoxyglykosider er en klasse af kulhydrater, der er hyppigt forekommende i biologisk aktive naturstoffer og lægemidler. Grundet vigtigheden af 2-deoxyglykosider, har kemikere i en årrække forsøgt at syntetisere disse, men kun med meget begrænset succes. Dette forskningsprojekt vil udvikle en reaktion, der er inspireret af naturens enzymer, som forventes at kunne danne 2-deoxyglykosider fra en bred vifte af udgangsstoffer. Dette vil give mulighed for en dybdegående undersøgelse af denne type forbindelser, hvilket hidtil har repræsenteret en stor udfordring og derfor er meget underudforsket. Det forventes, at en sådan reaktion vil kunne videreudvikles til udelukkende at finde sted under tilstedeværelsen af phenoler og dermed danne phenoliske 2-deoxyglykosider, der er centrale elementer i flere typer antibiotika. Det er kendt, at små ændringer i kulhydratstrukturen på et antibiotika har betydelige konsekvenser for effekten af lægemidlet, og forskere har derfor stor interesse i at syntetisere mange forskellige varianter af disse. Den phenoliske 2-deoxyglykosyleringsmetode vil kunne danne basis for at bekæmpe eksempelvis antibiotikaresistens, der i dag udgør en stor sundhedstrussel på globalt plan, og dermed vil den nye reaktion kunne tilbyde en løsning på en aktuel, medicinalkemisk udfordring.

Hvert år anmeldes over 100.000 hjemmesider til hotlines, som verden over kæmper mod, at billeder af seksuelle overgreb på børn udbredes digitalt. Antallet af anmeldelser er også herhjemme stigende - både før og især under COVID. Det er dog kun en brøkdel af anmeldelserne, der kan efterforskes af politiet. Dermed risikerer seksuelle krænkelser af børn, kvinder og seksuelle minoriteter at blive overset. Ved at samarbejde med hotlines i Belgien og Danmark undersøger dette forskningsprojekt indholdet i anmeldelser, som ikke kan efterforskes. Projektet undersøger hvordan smuthuller i lovgivningen om “børnepornografi” kan udnyttes til digitalt misbrug af børn, samt om anmeldelserne indeholder beviser på digitale sexkrænkelser af voksne. Derudover interviewes tidligere anmeldere for at forstå hvordan internetbrugere identificerer ulovlige billeder blandt internettets mange former for pornografi. Danmark var det første land til at frigive billedpornografi og derfor er danske data velegnede til at undersøge skellet mellem ulovlige og lovlige billeder af seksualitet. Omvendt har Belgien været drivkraft for den europæiske lovgivning om børnemisbrug, og her findes derfor den ekspertise, som kan bidrage til at analysere data. Digital kriminalitet etablerer nye gråzoner, som projektet kaster lys over gennem et multidisciplinært samarbejde mellem juridisk fakultet på Ghent Universitet, kommunikationsstudier på Antwerpen Universitet og sociologisk institut på Københavns Universitet.