Evnen til at skelne, om information er sand og relevant, er central for skabelsen af ny viden, innovation og samfundets generelle virke. Udbredelsen af fake news, nyheder der kan verificeres som falske, og misinformation, i form af bl.a. pseudo-videnskab, udgør således en grundlæggende udfordring, der kan forhindre, at folk træffer beslutninger på et informeret grundlag.
Den enorme eskaleringen i tilgængelig af data og informationskilder, som it-revolutionen har medført, ligger et stort pres på de traditionelle redaktionelle kanaler, der har til hovedopgave at være grundige og kritiske, når de vurderer nye oplysninger. Dette har motiveret opråb omkring nødvendigheden af at redesigne informations-økosystemet for det 21. århundrede (Lazer et al., Science, 2018). Vores projekt vil bidrage til denne dagsorden ved at bruge økonomisk teori til at udvikle algoritmer, der kan identificere pålidelige informationskilder og beskrive, hvordan forskellige oplysninger udbredes i samfundet.