Metan (CH4) er en vigtig og stærk drivhusgas i atmosfæren; den udgør en del af tilbagekoblingsmekanismen mellem klimaet og biologisk produktivitet. Da gassen har en relativt kort middellevetid i atmosfæren (~8 år) ændrer koncentrationen i atmosfæren sig hurtigt og der er forskel i koncentrationen mellem den nordlige og sydlige halvkugle som især skyldes den ulige fordeling mellem metan kilderne på de to halvkugler. Vi ønsker at foretage parallelle målinger af metankoncentrationen i iskerner fra Antarktis og Grønland med meget høj tidslig opløsning, især i isen fra den nuværende mellemistid. Vi vil undersøge hvorledes og hvor (bestemme breddegraden) metankilderne naturligt har varieret i en klimaperiode som er sammenlignelig med nutiden. Udfra kortlægningen af hvorledes de biologiske kilder af metan har tilpasset sig klimaændringer i fortiden, får vi viden som kan bruges til at estimere tilpasningen af de biologiske kilder til fremtidig global opvarmning.