Formålet med opholdet er at udvikle kundskab for håndtering af IT-problemerne i forbindelse med fusioner. Globalt sker der ca. 40.000 fusioner, og i 2/3 af tilfældene opnås ikke de forventede fordele. I ca. halvdelen af disse er forkert håndtering af IT en medvirkende årsag til dette tab af værdi. IT behandles typisk som et teknisk problem, som først adresseres, når selve fusionsprocessen går i gang. På det tidspunkt er det ofte for sent at adressere stillingtagen til fx fastholdelse af ITmedarbejdere i det overtagne firma, og værdifuld viden tabes. Projektet er en del af et multinationalt projekt med forskningsgrupper i Australien, Danmark, Tyskland og UK. Den empiriske del af det større projektet består af 3 case-studier i Danmark samt fire longitudinale case studier. Endvidere planlægges en survey i fire lande for at belyse udbredelsen af de forskellige typer af fusioner og tilhørende IT udfordringer. Denne empiri giver basis for udvikling af den teoretiske erkendelse og ny teori omkring de organisatoriske (ikke tekniske) kapabiliteter, der er nødvendige for at håndtere IT udfordringerne. Fra opholdet forventes publicering af fire internationale tidskriftsartikler.