Diskontinuiteter er nøglehorisonter i marine sedimenter og de repræsenterer længerevarende perioder uden aflejring på havbunden. I forbindelse sedimentationsafbrydelsen sker der ofte en cementering af havbunden og det kan ses, som brudflader i sedimentære bjergarter. Forståelsen af dannelsen og udbredelsen af disse hærdningshorisonter er essentielle i forbindelse med udnyttelsen af ressourcer (hydrokarboner, geotermale), da de ofte styrer væske/gas migrationen i undergrunden. Formålet med dette studie er, at belyse den laterale udvikling af hærdningshorisonter for at få en bedre forståelse af deres dannelse, samt de primære aflejringsmiljøer, som kontrollerer deres fysiske egenskaber. Feltarbejdet er planlagt i Atlasbjergene i Marokko, som er kendt for deres fantastiske og meget omfattende blotninger (>100 km lange) af marine aflejringer fra Mellem Jura.