Projektet er en undersøgelse af isalgers fotoakklimation og fotobiologi. Isalger er lokaliseret i de nederste få cm af havisen i hele Arktis og Antarktis hvor de opretholder en fotosyntese ved ekstremt lave lysmængder. Isalger er nogle af de organismer der er i stand til at udføre fotosyntese ved nogle af mindste lysmængder og er her valgt som model for disse organismer. Isalgers fotosyntese er væsentligst lysbegrænset og lysmængden under havisen er en direkte funktion af snetykkelsen og sneen der har høj albedo og er stærkt lysabsorberende. Ved eksperimentel fjernelse af sneen og graduere lysmængden under isen kan det undersøges hvor hurtigt, hvordan og hvor godt isalgerne er i stand til at akklimatisere sig til øgede lysmængder? Kan de nå et punkt hvor lysmængden bliver for stor, fotosyntesen stopper og de går til grunde? Vores gruppe af danske og internationale forskere har udviklet helt nye fluorescensbaserede metoder til meget detaljeret at måle og kvantificere fotosynteseparametre uden at iskernen skal smeltes, dvs. målingerne foretages på helt uforstyrrede prøver. Projektet vil give svar på nogle fundamentale biologiske spørgsmål vedr. meget lidt lyskrævende organismers fotoakklimation og fotobiologi. Med stigende global temperatur og hurtigere snesmeltning om foråret og mindsket snetykkelse, på trods af mulig øget snefald, er spørgsmålene og svarene særdeles relevante da isalger bidrager ret så væsentligt til den Arktiske primærproduktion.
