Stofskiftet hos alle organismer ændrer sig (skalaer) med kropsstørrelsen, men normalt ude af proportion; for en given stigning i kropsstørrelsen øges stofskiftet forholdsvist mindre. Hvorfor stofskiftet stiger sådan, altså ude af proportion med kropsstørrelsen, er et af de største ubesvarede spørgsmål inden for biologien. Mit mål er at besvare hvorfor stofskiftet skalerer som det gør hos dyr, og hvorfor der lader til at være variation i, hvor stejlt stofskiftet skalerer med kropsstørrelsen blandt forskellige arter og over evolutionær tid. Det er et ambitiøst mål, eftersom grunden bag stofskiftets skalering med kropsstørrelsen har været forsket i, i mere end et århundrede, uden et klart svar. Jeg har dog en ny hypotese, som jeg mener kan svare på dette store spørgsmål. Min hypotese er, at stofskiftets skalering bliver formet af dyrs vækst, og især, at variation blandt arter i naturlige selektionstryk på hurtig vækst i det tidlige livstadie – hvor dyr generelt er meget sårbare og derfor har fordel i, at vokse så hurtigt som muligt – forårsager systematisk variation i stofskiftets skalering blandt arter der er udsat for mere eller mindre dødelighed som unge. Jeg vil undersøge dette i fisk, men min hypotese gælder i teorien for alle organismer. En bedre forståelse for stofskiftets skalering med kropsstørrelsen er af stor grundlæggende interesse og især meget vigtigt nu, da den igangværende klimaopvarmning berører og ændrer både stofskiftet og kropstørrelsen af livet på jorden.
