Bønnebøger på folkesproget blev produceret i Danmark længe inden Reformationen, der ofte forbindes med indførelsen af dansk i kirken. Disse bønnebøger var ikke kun skrevet på dansk, men også på nedertysk, der havde en særlig stilling i senmiddelalderens Danmark. Dette projekt undersøger, hvor stærkt det nedertyske sprogs stilling egentlig var inden for dansk privatandagt gennem undersøgelser af de danske, nedertyske og tosprogede bønnebøger fra perioden 1350-1600. Havde nedertysk en højere status end dansk i bøgerne? Hvilken nedertysk dialekt blev brugt i andagtsbøger i Danmark: den lybske skriftsprogsnorm eller en anden, måske særlig dansk, variant? Var de danske bønner oversat direkte fra latin eller fra nedertysk? Ved at besvare disse spørgsmål vil projektet oplyse et særligt vendepunkt inden for det danske sprogs kulturhistorie, en tid som kan sammenlignes med den dag i dag, hvor modersmålet og et stærkt, indflydelsesrigt og internationalt sprog bruges side om side.
