Fagområde

European Law and European Union Law

Forskningsleder

Graham Butler

Associate Professor

Projekttitel

Judicial Minimalism by the European Court of Justice: Passivism, Conservatism, and Restraint in EU Law

Hvad handler dit projekt om?

Når diskussionen i EU-ret og EU's juridiske studier (og andre discipliner inden for de bredere samfundsvidenskaber og humaniora) retter opmærksomheden mod Den Europæiske Unions Domstol (CJEU eller EU-Domstolen) - den højeste domstol i EU og den ultimative dommer i juridiske tvister om EU-retlige spørgsmål – stiliseres og portrætteres institutionen af og til i et forkert lys.   Af nogle bliver EU-Domstolen sporadisk og ukorrekt portrætteret som en aktivistisk institution med en pro-europæisk integrationstilgang til retslig beslutningstagning. Som en overordnet påstand eller narrativ er dette ganske enkelt upassende og et perspektiv, der ikke tåler en omfattende undersøgelse i sammenhæng med EU-Domstolens bredere retspraksis. Desværre er sådanne påstande fra visse jurister, akademikere og endda den bredere offentlighed snarere blot et udtryk for et subjektivt synspunkt, som er politisk drevet og uden grundlag i lov eller begrundelse.  Dette projekt har en alternativ tilgang, idet det anlægger en helt anden kurs for at forstå EU-Domstolens retslige rolle som et spørgsmål om EU-ret. I stedet vil dette studie uddybe, hvordan EU-Domstolen agerer på en minimalistisk (eller passivistisk, konservativ og behersket) måde, idet den involverer sig i retsminimalisme oftere, end det typisk er anerkendt og forstået. I modsætning til det førnævnte synspunkt vil dette forskningsprojekt vise at EU-Domstolen engagerer sig i retsminimalisme; og demonstrere, at EU-Domstolen ikke nødvendigvis er aktivistisk eller passivistisk, men snarere er en minimalistisk domstol.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Selve fagområdet EU-ret som helhed stiftede jeg første gang bekendtskab med i forbindelse med  min bacheloruddannelse. Første gang jeg beskæftigede mig med emnet var i løbet af selve universitetssemesteret, hvor Lissabontraktaten trådte i kraft, som, endnu en gang, ændrede de tidligere traktater, der etablerer EU's regeringssystem.  Denne store ændring i EU-retten betød, på  et meget praktisk niveau, omnummerering af alle artikler i EU-traktaterne og tilføjelse af EU's charter om grundlæggende rettigheder. Til universitetseksamen det pågældende semester fik alle studerende en særlig opgave med ikke blot at skulle huske de eksisterende traktatnumre, når de skulle henvise til specifikke bestemmelser i EU's primærret, men de skulle også kunne nævne traktatnumrene for de samme bestemmelser (der endnu ikke var trådt i kraft)! Det betød, at vi som studerende dengang skulle være ekstra opmærksomme på vores eksamen i ’EU-ret’, sammenlignet med vores andre eksamener det semester.  Man kan kun gætte, og aldrig være sikker, men jeg tror, at det er fra den erfaring, og brugen af den velkendte Craig & De Búrca-bog om EU-ret, at min interesse for emnet blev vakt og blomstrede. I dag er jeg meget taknemmelig for, at denne usædvanlige hændelse måske førte til, at jeg blev akademiker og udviklede min egen tankegang inden for EU-retten.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Dette forskningsprojekt vil anvende en eksisterende juridisk teori om dømmekraft – retsminimalisme (eller retspassivisme, retskonservatisme og retlig tilbageholdenhed) – der stammer fra juridiske videnskabsteorier i USA, og anvende den i forbindelse med beslutningstagning i EU ved EU-Domstolen. Forskere i EU-ret har længe ignoreret amerikanske juridiske teoretikeres værker og den værdi, de besidder for at skabe bedre indsigt i EU-retten. I de kommende år og årtier vil EU-lovgivningen i sidste ende være nødt til at inkludere juridiske teoretiske begreber uden for dens egne kyster ved at se længere væk.  Når det er sagt, fokuserer juridisk videnskabeligt arbejde ganske rigtigt på, hvad domstolene eksplicit har besluttet. I modsætning hertil foreslår dette projekt noget nyt ved at analysere, hvad domstolene implicit ikke har besluttet, og de underliggende årsager til, hvorfor det er sådan. Med andre ord, situationer hvor EU-Domstolen udspørges om visse problemstillinger, men den reagerer tavst eller på en helt anden måde. Naturligvis er dette fænomen meget sværere at opdage, og det går derfor typisk ubemærket hen. Dette forskningsprojekt vil vove at argumentere, at retsminimalisme fra EU-Domstolen på en eller anden måde har været til stede i dens beslutninger gennem institutionens historie fra 1950'erne, det være sig i større, betydningsfulde og velkendte sager, til de mindre kendte, rudimentære sager.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Retsminimalisme er en domstols udøvelse af ikke at beslutte mere, end den skal, og betragtes som en domspraksis med at nægte at besvare alle spørgsmål i alle sager, der stilles for en domstol hele tiden. Desuden viser den, at der ikke er nogen gennemgribende eller ekspansive domme, undgåelse af domme, der dykker ned i politiske anliggender, der mangler juridiske kriterier og engagement med andre institutioner i et bestemt styringssystem på en respektfuld måde.  Retsminimalisme gentager grundlaget for behovet for retssikkerhed, lovens forudsigelighed og de nødvendige magtadskillelser i retssystemer. Det er i overensstemmelse med et retspraksisbaseret system af præcedens, og forsøg på at sikre at eventuelle skarpe drejninger, der afviger fra tidligere afgørelser, undgås. Når den er stærkest, betyder retsminimalisme, at EU-Domstolen begrænser sig selv til absolut nødvendige juridiske argumenter og tilsidesætter hjælpeargumenter, der er af ringe relevans for at løse en sag, der ligger umiddelbart foran den.  Det at træffe retslige beslutninger på den måde skal nærmere forstås som et juridisk fænomen i betragtning af den rolle, som domstolene spiller som en vigtig udøver af juridisk magt, der former vores kollektive samfund.  Der har været omfattende overvejelser af EU-Domstolens rolle i europæisk integration, både historisk og aktuelt. Men den er mangelfuld. Retsminimalisme af EU-Domstolen har endnu ikke været med i denne fortælling eller begynder kun langsomt at dukke op. Uddybning af retsminimalisme gennem forskningsprojektets output vil hjælpe med forståelsen af EU-Domstolens kendelser og placere dem i en bredere kontekst, hvilket viser, at retsminimalisme er udstillet, og at EU-Domstolen ikke helt er motoren i europæisk integration som det nogle gange hævdes. Formålet med forskningsprojektets resultater er, at vil bidrage til at sikre en mere præcis fremstilling af EU-Domstolens afgørelser.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

At blive tildelt Sapere Aude Forskningsleder er en markering af en stor anerkendelse af en persons forskningsidéer og deres evner til at udføre sådan forskning. Jeg er meget beæret over at modtage sådan en prestigefyldt pris fra Danmarks Frie Forskningsfond, og jeg er ivrig efter at fortsætte med at lære, læse og skrive.  Lige siden jeg blev akademiker, er min sult og appetit på at suge mere til mig og skabe ny viden kun blevet stærkere. Det er nu tid til at realisere det fulde potentiale af min forskningsdagsorden. De midler, som denne pris giver, vil gøre mig i stand til at lede et team af forskere, gøre det muligt at skabe en uforlignelig fortælling inden for europæisk juridisk videnskab og placere forskningsresultaterne i hjertet af forskningsfeltet.

Lidt om mennesket bag forskeren

Forskning kan indimellem være et altomfattende kald, men der skal findes en balance i alles liv. Jeg forsøger at holde mit privatliv så privat som muligt, men når jeg ikke bruger tid sammen med familie og venner, kan jeg normalt findes med øjnene klistret til en god ikke-lovbog om politik, økonomi, finans, historie eller andre lignende kategorier af faglitterære bøger.

Bopælskommune

Aarhus

Gymnasium

University College Dublin