Forskningsleder

Luigi Butera

Assistant Professor

Projekttitel

The “Beliefs Lab”: Understanding the Evolution and Impact of Beliefs on the Economy

Hvad handler dit projekt om?

Folks forventninger om deres arbejdsmæssige og personlige fremtid, om hele økonomien og om regeringens politik, er nøgleparametre, som påvirker individuelle beslutninger og et lands velfærd. Desværre mangler vi værktøjer til at måle i hvilket omfang befolkningens forventninger om fremtiden udvikler sig. Og hvordan det har betydning for hvordan befolkningen oplever deres økonomiske situation, og dermed effektiviteten af regeringens politik.    På grund af mangel på data, ender vi i den økonomiske analyse ofte med at antage af befolkningen har rationelle forventninger. At have rationelle forventninger vil sige at befolkningen bruger al tilgængelig information til at lave fornuftige forudsigelser om fremtiden. Denne tilgang står dog i kontrast til voksende viden fra adfærdsøkonomi og psykologi, der tyder på, at folk ofte misbruger eller ignorerer information og ofte laver systematiske fejl. Målet med dette projekt er at forene nuværende makroøkonomi og politikpraksis med indsigt fra adfærdsvidenskab. Det gør vi ved at generere omfattende viden om folks forventninger til fremtiden. Dels ved at kombinere disse data med de faktiske resultater, som forventningerne skabes over, og dels ved at give årsagsviden om, hvilken rolle information om forventninger og økonomiske beslutninger spiller. Mere præcist, vil vi udsende en månedlig spørgeskemaundersøgelse til et stort repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Dermed vil vi opnå viden om befolkningens forventninger om deres egen fremtid, dvs. deres  forventninger til hvordan hele økonomien klarer sig. Derefter vil vi kombinere disse spørgeskemadata med dansk registerdata. Dette vil give os mulighed for at kortlægge forventninger til hvordan folk klarer sig økonomisk og personligt, både for fremtiden og tilbage i tiden. En sådan sammenligning mellem forventede og realiserede økonomiske situation er unik for dette projekt og har ikke været mulig i tidligere undersøgelser. Endelig vil vi kombinere spørgeskemaundersøgelserne med simple informationseksperimenter for at undersøge, hvordan modtagelse af information om nylige politikændringer eller makroøkonomiske begivenheder kausalt påvirker forventninger og adfærd.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Da jeg voksede op i en familie af psykologer og sociologer, har jeg altid været fascineret af, hvordan vores overbevisninger og vores sociale miljø påvirker vores beslutninger. At studere økonomi, og især adfærdsøkonomi, åbnede mine øjne for, hvordan vi kan kombinere økonomisk teori, indsigt fra samfundsvidenskab og stringente videnskabelige metoder til at afdække empiriske regelmæssigheder i den måde, hvorpå information, forventninger, incitamenter og følelser påvirker vores beslutninger.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

En forståelse af hvordan mennesker danner forventninger, har grundlæggende konsekvenser for den måde, vi designer vores politik på og den måde hvorpå vi analyserer vores økonomi. Hvis folk kan drage fuld fordel af al tilgængelig information til at komme med fornuftige forudsigelser om fremtiden, så vil de i gennemsnit træffe gode beslutninger, og en politikændring vil virke efter hensigten. Men hvis nogle mennesker er overmodige, er unødvendigt påvirket af tidligere erfaringer eller ser bort fra nogle oplysninger, så vil de begå systematiske fejl. Det betyder, at de ikke være tilstrækkeligt forberedte, når negative stød rammer. Dette projekt vil bidrage til en række grundlæggende spørgsmål inden for økonomi. For det første, vil muligheden for at matche forventninger med faktiske resultater på individniveau give os mulighed for at belyse to nøglespørgsmål: Er folks forventninger systematisk påvirket af, hvordan de tidligere har klaret sig? Og er folk systematisk overoptimistiske i deres forventninger til deres personlige fremtid? For det andet, vil mange respondenter i løbet af vores studie opleve ændringer i en række livsforhold (f.eks. arbejde, sundhed, finansielle situation, formue, familie osv.), og politikændringer og nye regler vil blive indført. Den naturlige variation, som vi observerer i dansk registerdata, kombineret med vores spørgeskemaundersøgelse om forventninger, vil give os mulighed for at besvare flere spørgsmål som følgende: Undervurderer befolkningen variationen af fremtidige stød? Er folk opmærksomme på og forstår gennemførelsen af  politikændringer? Har befolkningen en god forståelse for påvirkningen af en politikændring? Og afspejler forventningerne sig i faktiske beslutninger? Og endelig vil vi gennemføre eksperimenter. I nogle spørgeskemaer vil vi tilfældigt give nogle respondenter, men ikke andre, information – for eksempel om en ny politikændring eller makroøkonomiske variable – og observere effekten af information på forventninger og adfærd. Vi vil således bidrage til en vigtig litteratur, der spørger: Er folk opmærksomme på information? Og kan information alene påvirke adfærd?

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Lige muligheder er en nødvendig betingelse for at garantere retfærdige resultater for hele samfundet. Alligevel ser det ud til, at det langt fra er tilstrækkeligt. Selv når velfærdsstaten garanterer universelt tilgængelige muligheder, synes mere begunstigede individer at være bedre rustet til at omsætte input til output. En faktor, der kan dæmpe den offentlige politiks udlignende rolle, er borgernes forventninger: Borgernes livserfaring og socioøkonomiske miljø kan i meget høj grad påvirke deres forventninger til, hvordan de kan påvirke, hvordan de klarer sig økonomisk. Det kan forhindre nogle i at gribe muligheder og opnå deres fulde potentiale. Dette projekt vil give et meget tiltrængt bevis på forventningernes rolle for en økonomi, hvilket potentielt vil afdække vigtig heterogenitet i forventninger og informationsbehandling. Det kan derfor informere politikkere og beslutningstagere om, hvordan man udformer økonomisk politik, hvor man tager hensyn til befolkningens adfærd.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Sapere Aude-programmet vil give mig mulighed for at etablere et internationalt netværk af verdens førende økonomer med forskellig ekspertise, som giver vigtige bidrag til det nye område af adfærdsmæssig makroøkonomi. Programmet vil gøre det muligt at lægge grundlaget for et langsigtet "levende laboratorium" til at studere forventningernes rolle for økonomien.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg bor i smukke København med min partner. Når jeg ikke arbejder, nyder jeg at læse, rejse, gå til boksning og lytte til musik. Åh, og madlavning, selvfølgelig! Jeg har for nylig været med til at stifte Institut for Behavioral Economics ved Copenhagen Business School og University of Chicago. Det er en international forsknings- og opsøgende institution, som forbinder organisationer, som er interesseret i at benytte økonomisk videnskab til at løse deres mest overbevisende forretningsspørgsmål, og økonomer, der er interesserede i at generere og publicere ny videnskabelig indsigt, samtidigt med at de videnskabeligt tester nye ideer til løsning af de forskellige udfordringer, som organisationer møder.

Bopælskommune

København

Gymnasium

Liceo Classico C. Beccaria - Milano (Italy)