Kontaktoplysninger

Simon Tilma Vistisen

Forskningsinstitution

Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin.

Forskningsprojekt

Hjertets naturlige fejlslag kan vise vej til den rigtige behandling af kritisk syge patienters kredsløb.

Forskertalent

Simon Tilma Vistisen

Lektor, ph.d, født 1981

Fagområde

Medicin, Blodkredsløbets fysiologi, blodforgiftning

Hvad handler dit projekt om?

I projektet undersøger jeg en ny metode til væskebehandling af patienter.  Patienter med eksempelvis blodforgiftning får flere liter intravenøs væske i det første behandlingsdøgn. Væsken sørger for, at patientens hjerte kan pumpe tilstrækkeligt til at imødekomme organernes behov for ilttilførsel og blodtryk. Desværre er det vanskeligt at dosere væsken, og for meget væske kan have livstruende bivirkninger. Min metode kan potentielt vejlede doseringen, og den baserer sig på hjertets små ”fejlslag”, såkaldte ekstrasystoler. Når en ekstrasystole forekommer, sker der en lille fysiologisk svingning i hjerteslagene, og et enkelt af disse hjerteslag udgør et øjebliksbillede af, hvordan eventuel ekstra væske vil påvirke hjertets pumpeevne. Metoden kan bidrage til at give den korrekte mængde væske, da den kan forudsige væskebehandlingens effekt på kredsløbet.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Interessen opstod primært under mit ingeniørstudium, hvor jeg på flere semestre arbejdede med vigtige aspekter af intensivpatienters behandling og overvågning. Jeg har nok altid været god til at associere og gennemskue sammenhænge – f.eks. ”læser” jeg altid graferne i et videnskabeligt studie som det første, fordi de som regel favner studiet, men også ofte afslører dets fejl/begrænsninger. På den måde udgør mit forskningsfelt selve essensen af, hvad der interesserer og motiverer mig: at udnytte og kombinere kendte fysiologiske mekanismer på nye måder ved hjælp af en teknisk værktøjskasse, der kan detaljere forståelsen af processerne.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

En af mine udfordringer er, at jeg foretrækker, at mine metoder baserer sig på data fra patienter. Klinisk forskning må siges at være stykke væk fra f.eks. en petriskål eller et kontrolleret dyreforsøg. Jeg kan ikke bestille tre patienter med en given sygdom til på torsdag, så et godt studie kræver lang tid og daglig tilstedeværelse i den kliniske hverdag, f.eks. til lægernes morgenkonferencer. Her er det afgørende, at jeg har lægernes opbakning for at lykkes. Dermed er den kliniske forskning samtidig en fordel ved mit projekt, for metoden var umiddelbart klar til at blive undersøgt på patienter efter et mindre dyreforsøg. Perspektivet er, at metoden kan vejlede en både grundlæggende og vital behandling, men også at den kan komme hurtigere i brug end f.eks. metoder, hvor der forskes i en mere basal eller eksperimentel kontekst.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

For mig er Sapere Aude først og fremmest en formidabel blåstempling og dermed et væsentligt rygstød i forhold til at etablere en fremtidig forskerkarriere. Sapere Aude-programmet betyder her og nu, at jeg kan udvide mit projekt med et halvt års samarbejde med Massachusetts Institute of Technology’s afdeling, der har ansvaret for en stor og detaljeret forskningsdatabase med fysiologiske data fra intensivpatienter. Vi skal undersøge en specifik facet ved min metode, som potentielt kan åbne mulighed for diagnosticering af en anden væsentlig, men knapt så udforsket problemstilling, nemlig højresidigt hjertesvigt.

Forskningsprojektets videnskabelige titel

Analysis of extra systoles for fluid responsiveness prediction.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg er født og opvokset i Aalborg. Jeg har altid elsket at dyrke sport og har blandt andet spillet ungdomsfodbold på højt eliteplan. I dag bor min kone og jeg i Aarhus med vores tre børn på henholdsvis tre, fem og otte år – så nu bruger jeg mindre tid på fodboldbanen og mere på at pille legoklodser ud af fodsålerne. Der er dog stadig tid til frivilligt arbejde, blandt andet tidligere som bestyrelsesformand for Frederiksbjergs børneinstitutioner, ligesom jeg har brugt mange timer på at renovere vores hus, hvilket faktisk er ret meditativt, når man gør meget selv. Jeg ville heller ikke være foruden den årlige 20-mands familie-skitur. I det hele taget elsker jeg at opleve andre steder og kulturer, og her rummer forskerlivet jo nogle fantastiske muligheder.

Gymnasium og bopælskommune

Student fra Aalborg Katedralskole og bopæl i Aarhus Kommune.