Kontaktoplysninger

Elizabeth H. J. Neilson. 

Forskningsinstitution

Københavns Universitet. 

Forskningsprojekt

Tilpasning af global fødevareafgrøde til klimaforandring.

Forskertalent

Elizabeth H. J. Neilson

Adjunkt, ph.d, født 1983

Fagområde

Plantefysiologi.

Hvad handler dit projekt om?  

Tørke og højere temperaturer er nogle af de forventede effekter af klimaforandringer. Det vil have en stor indflydelse på vores fødevareafgrøder globalt set. De planter, vi spiser, er alle tilpasset til at kunne overleve i det klima, de gror i nu, men hvis det klima ændrer sig, kan planterne måske ikke overleve. Mit projekt fokuserer på tørketolerance hos kornsorten durra, som er hovedfødekilde for mere end 500 millioner mennesker i verden, hovedsageligt i udviklingslandene. Her vil jeg især undersøge, hvad der sker med det essentielle næringsstof nitrogen i durra under og efter en tørkeperiode. Projektet vil også medvirke til udvikling af en helt ny, banebrydende fænotype-platform, der – baseret på planternes udseende – kan udvælge de bedste ’tørke-overlevere’ blandt planterne på en automatiseret og hurtig måde.  

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Jeg har altid været fascineret af planters evne til at overleve og trives i miljøer under forandringer. Modsat andre organismer kan planter ikke flytte sig, hvis deres omgivelser bliver ugunstige for dem. Derfor er planter blevet fantastisk dygtige kemikere, der kan ændre deres metabolisme, så de kan beskytte sig mod forskellige stressfaktorer. Jeg er en nysgerrig person og vil gerne forstå, hvordan verden omkring os hænger sammen, så vi kan sikre den til dem, der kommer efter os. Jeg vil også gerne styrke vores viden om planters evne til at tilpasse sig forandringer og medvirke til at finde løsninger på de udfordringer, klimaforandringer giver os.  

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Biologiske systemer er så utroligt komplekse. Det er både skønheden ved biologi og vores største og altid nærværende udfordring som forskere. Ofte går eksperimenter ikke lige, som vi forventede, og vi må revurdere og prøve igen. Men det er de uventede resultater, der gør forskning spændende. Og på samme måde leverer forskning ikke altid ’on demand’ eller følger gældende bevillings- eller politiske strukturer. Uanset hvad, så arbejder vi hele tiden med at skubbe grænserne for viden ind i det ukendte og uventede. I projektet er en af de store udfordringer at simulere klimaforandringer og ligeledes at udvikle værktøjerne til at håndtere den enorme mængde viden og data, som fænotype-platformen vil generere. Det vil ikke kun komme dette projekt til gavn, men også blive en del af den globale videnspulje. 

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

De langsigtede perspektiver på projektet er at udvikle nye afgrødesorter med forbedret evne til at tolerere, modstå og endda trives under ekstremt stressende miljøbetingelser. Klimaforandringer, stigende befolkningstal og tab af landbrugsland kan potentielt have en meget stor indflydelse på vores liv og hverdag i forhold til i dag. Min forskning er en lille, men meget vigtig brik i puslespillet om at sikre modstandsdygtige planter i fremtiden, som i sidste ende kræver partnerskab mellem mange forskellige kompetencer såsom forskere, planteavlere og landmænd. Mit store ønske er, at vi fortsat har en aktiv og højlydt samtale forskere og samfund imellem, så vi også kan sikre de lovgivningsmæssige foranstaltninger, der skal til for, at vores samfund bliver ved med at prioritere bæredygtige landbrugsløsninger for fremtiden. 

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Jeg er meget beæret over at modtage Sapere Aude og taknemmelig for den mulighed, det giver mig for at forfølge et område inden for min forskning, som ligger tæt på mit hjerte. Som navnet antyder, vil Sapere Aude ”Dare to know” give mig ekstra støtte til at gå ud over det ’sikre’. Med det i ryggen vil jeg tage et ekstra langt spring ind i et område, som ikke kun vil styrke min forskningsprofil og globale ekspert-netværk, men også styrke udviklingen af en ny teknologisk tilgang, som vil medvirke til at frembringe forbedrede og mere bæredygtige afgrøder for fremtiden.  

Forskningsprojektets videnskabelige titel

Improved drought tolerance and recovery via redirection of nitrogen between specialized and general metabolism. 

Lidt om mennesket bag forskeren 

Jeg bliver ofte spurgt; hvorfor flytter en australier til Danmark? Sandheden er, bortset fra vejret og manglen på kænguruer, så føles Danmark ret meget som mit andet hjem. Jeg elsker at cykle overalt, og jeg støtter et samfund, hvor man tager sig af hinanden. Ligesom australiere er danskerne rigtigt gode til at grine af sig selv, så jeg passer lige ind. Jeg er glad for at kunne fortælle, at jeg netop har giftet mig med en dansker den 17. maj, så Danmark bliver mit hjem i de kommende år. Når jeg ikke arbejder, kan du finde mig i gang med at sparke bold i Copenhagen Australian Rules Football Club eller i gang med at kaste bold i den lokale Netball Klub. 

Gymnasium og bopælskommune

Yarram Secondary College, Australien og bopæl i Københavns Kommune.