Kontaktoplysninger

Heide W. Nørgaard 

Forskningsinstitution

Aarhus Universitet, Institut for Kultur og Samfund, Afdeling for Arkæologi. 

Forskningsprojekt

Isotoper, metallernes fingeraftryk, viser netværk og inspiration til bronzealderens sociale organisation i Danmark.

Forskertalent

Heide Wrobel Nørgaard

Postdoc, ph.d, født 1977

Fagområde

Arkæologi, arkæometri.  

Hvad handler dit projekt om?

Bly og tin-isotoper, som forekommer i bronzens komponenter kobber og tin kan bruges til at identificere metallernes herkomst.  Danmark og Skåne har i bronzealderen hverken haft eller brugt lokale forekomster af råmateriale. Bronze kom derfor langvejsfra og var allerede fra 2100 f. Kr. et centralt råmateriale. Dermed var regionen for første gang fuldt afhængig af en udefrakommende ressource. Handel af metallet var nødvendig, og dermed blev der skabt afhængigheder og forbindelser gennem Europa, hvilket rummede muligheder for stor vækst, men også mange risici. Hvis vi rekonstruerer de handelsruter, der forsynede den tidlige Bronzealder i Skandinavien, vil vi kunne ændre vores viden om samfundets sociale organisation og deres netværk. Et skift i netværkets orientering, og en skiftende handelsrute, vil derudover forklare de sociale forskelle, som opstår i den yngre bronzealder. 

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Som 11-årig skulle jeg ved et skoleoplæg snakke om Schliemans Troja og besluttede mig for, at jeg som voksen ville rekonstruere Priamos’ skat (dengang var jeg ikke bevidst om fejl i navngivning). Det næste logiske skridt var en uddannelse som guldsmed og efterfølgende studium i arkæologi. Jeg fik aldrig mulighed for at gøre mit barndomsønske til virkelighed, men gennem min forskning af håndværksteknikker på forhistoriske genstande kunne jeg alligevel bruge min viden som guldsmed. Og ved at kombinere naturvidenskab og arkæologi skaber jeg forståelsen af fortidens mennesker og deres utrolige tekniske viden.    

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Selv om projektet anvender de nyeste metoder til at identificere metallernes herkomst, er metoden stærkt omdiskuteret i forskningsmiljøet. Derfor skal projektet ikke kun baseres på en forskningsmæssig tilgang, men også inddrage komponentanalyser af bronze, som kan sammenlignes med komponenterne af kendte forekomster af råmateriale. Derudover sammenlignes resultaterne med kendte handelsruter, og genstandene undersøges for tegn på videnudveksling (teknologier). På den måde kan netværkets størrelse og orientering, samt mulige handelsruter bedst muligt rekonstrueres. Derudover er det at lave destruktive analyser af forhistoriske genstande et meget sensibelt tema i dag. Derfor genanvender projektet 400 eksisterende metalprøver for at minimere indgrebet i Danmarks kulturarv.  

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Med min forskningserfaring, som jeg har opnået i Curt-Engelhorn Zentrum i Mannheim, vil jeg være i stand til at bidrage til den nye teknisk/videnskabelige retning i arkæologien ved AU. Med mit projekt vil den danske forskning aktivt bidrage til et forskningsfelt som har etableret sig i de sidste år. Projektet skal aktivt deltage i et internationalt netværk (med tyske, svenske og engelske forskere), samt skabe en platform for diskussion. For at sikre forskning uden grænser og for at øge det internationale samarbejde skal alle analyser offentliggøres i en open access database. Bronzealderens samfund er for de fleste forbundet med små stammer, som kun kender deres nabostammer. Projektet vil vise, både gennem udstillinger og offentlige foredrag, at samfundet fra 2000 f. Kr. har haft et meget stort og udviklet netværk, som bidrog til Skandinavians udvikling. 

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Sapere Aude-bevillingen giver mig muligheden for at udbygge mit internationale forskningsnetværk og præsentere min forskning på internationalt niveau. Derudover giver bevillingen mig muligheden for at blive vært for en international workshop ved Aarhus Universitet, hvor topforskere vil diskutere resultaterne, der er genereret af forskellige forskerteams. Det vil hjælpe til at udvikle et samlet billede af bronzealderens netværker. Jeg er meget taknemlig for anerkendelsen af mit projekt og af mine evner til at forske. Muligheden for at samarbejde på tværs af forskningsdiscipliner gør det muligt at opnå resultater på et højere videnskabeligt niveau. 

Forskningsprojektets videnskabelige titel

An archaeological fingerprint: Isotopes as a key to trace Denmark’s metal supply and routes of transfer in Early Bronze Age (2100-1500 BCE). 

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg elsker at afprøve gamle håndværksteknikker og at finde ud af, hvordan tingene kan lade sig gøre. Denne lidenskab deler jeg med min mand, som er håndværker. Vi mødtes på Moesgaard Vikingetræf, hvor vi begge var aktivt involveret i organisationen. Gennem årene har vores interesse udviklet sig til et laug med fokus på at formidle historiske håndværk. I 2009 og 2012 blev vores døtre født og begge elsker at deltage i vores formidlingsaktiviteter. Arkæologien fylder også min fritid: Ved lange ture på stranden eller gennem den skønne natur i Nationalparken Mols er jeg en ligeså stor ”tingfinder” som mine piger. 

Gymnasium og bopælskommune 

Student fra Gabriele von Bülow Oberschule i Berlin, Tyskland og bopæl i Syddjurs Kommune.